Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUBBNS’S FREMSTILLING AF MENNESKET.
værker i domkirken i Antwerpen, »Korsets oprejselse» og den berömte
»Nedtagclse af korset», er der indrømmet det udvortes ved begiven
heden, larmen og den materielle anstrængelse, en meget stor plads
ved siden af den virkelig gribende pathos. Den opstandne Kristus’s
åbenbarelse for Thomas 1 opfatter Rubens, som om Kristus havde
vundet et væddemål mod den skeptiske apostel: hos denne er det
alene den höjcste grad af overraskelse og forbavselse, som åbenbarer
sig i minen og i det rullende blik; Kristus’s udtryk er en venlig,
overlegen ironi. Kærnen i miraklet bliver i Rubens’s fremstilling
alene det, at en død mand kan blive i den grad materielt og hånd
gribelig levende og blomstre således i kraft og sundhed, som Kristus
her gör det hvilket unægtelig også er meget forbavsende; Rafael
fører i slige æmner tanken videre frem og dybere ned. Henimod
slutningen af sit liv havde Rubens fra kunstelskeren Jabach i Köln
fået»opfordring til at male et billede til apostelen Peters ære; han
ytrer herom i et brev 2, at hvis han måtte vælge et æmne af denne
apostels historie, som ret kunde falde i hans egen smag, så vilde han
foretrække hans korsfæstelse med benene i vejret; for ham vilde
dette motiv give lejlighed til at frembringe noget ganske ualminde
ligt. Billedet blev som bekendt også udført. Også uden således at
have sort på hvidt for det, vilde vi nok kende Rubens’s tilbøjelighed
til at vende den brutale side af sagen frem. Det er fortrinsvis som
portrætmaler, at Rubens er gået ud over sin tilbøjelighed til at frem
hæve det øjeblikkelige i sjælsbevægelsen og roligere har fordybet sig
i den blivende individuelle karakter; om han end i denne retning
ikke ganske er Velazquez’s ligemand, har han dog frembragt enkelte
aldeles fortræffelige karakterskildringer (f. ex. Franciskaner-generalen
i Pinakotheket i Miinchen, abbed Irselius på Kristiansborg og Domini
kaner-munken i grev Moltke’s samling i København). Dog består
1 Det fortræffelig malede billede i akademiet i Antwerpen; kalve figurer.
Jeg griber den anledning, som dette maleri frembyder, til en gang for alle at be
mærke, at det vilde føre mig for vidt at indlade mig i en diskussion af de af
Bugéne Fromentin i kans bog Les medtres d’autrefois s. 39—143 udtalte meninger,
for så vidt som jeg ikke kan dele dem. Der er ingen bog om kunst, som man læser
med större interesse, end denne. Fromentin er ikke alene en åndrig, tankerig og
elskværdig forfatter, men som en betydelig og udviklet maler kar kan ting at be
mærke, som vi andre kun vanskelig vilde blive vår. Men dels er kan, især i sit
kapitel om Rubens, åbenbart for tilbøjelig til at se alting på en splinterny måde;
dels ere kans begreber om, kvad der kører til kunstkistorisk kritik for svagt
udviklede.
2 E. Gacket: Lettres inédites de P
.-P
. Billens (Bruxelles 1840), side 277.
Brevet er dateret 25 juli 1637.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
