Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
skabelige frembringelser, medens der i åndens inderste hersker klar
hed og uforstyrret rolig beskuelse. Ligeledes er det et særkende for
geniet, at det vel bliver levende tiltrukket og begejstret af alt ud
mærket, uden at det dog i sine egne produktioner lader sig vildlede
selv af det aller fortræffeligste, for så vidt som det foler det fremmed
for sin egen ejendommelighed». Jeg tror dog ikke, at man kan
lade det bero ved denne forklaring. Det er vistnok sandt, at f. ex.
en digter, hvis poesi er lutter fyr og flamme og strömmer over af
fyrig livslyst eller enthusiasme, som personlighed kan være ikke alene
»et fornuftigt menneske», men også en stille, kontemplativ natur.
Overhovedet er den menneskelige sjæl fuld af modsigelse, og geniet
aller mest. Men der er her tale om to vidt forskellige idealer, grund
opfattelser af mennesket, af hvilke vi kende det ene fra kunstnerens
praxis, det andet fra hans theori. Det kan da ikke være et særkende
for geniet, at dets overflade er et bytte for vind og storm og föres i
strömninger, som det i sine dybder ikke kender noget til; man skulde
snarere tro, at dets bevægelser udgik fra dets eget dyb. Modsigelsen
beror her vistnok på, at to store historiske retninger, af hvilke den
ene er udgået fra fortiden, den anden peger hen imod fremtiden,
krydse hinanden i Rubcns’s sjæl hvilket i sandhed ikke gör ham
mindre værdig til at kaldes et geni: det er netop i de störste ånder,
at historiens strømninger brydes, det er netop dem, som opleve histo
rien og hvis individualitet giver den sin form.
Brevet til Franciscus Junius skrev han i sit 60;de år, 3 år för
sin död; fragmentet hos de Piles har intet datum, men dets myndige
overlegenhed i tonen, dets på sin vis dybe kritiske betragtning af
menneskehedens udvikling, eller dens forfald, tyder i hvert fald ikke
på, at forfatteren er ung; en kunsttheoretisk udtalelse kommer natur
ligst fra den ældre mester, især når hans hele liv er hengået så at
sige i ét åndedrag, uafbrudt optaget af produktion. Ligger det da
ikke nær at antage, at foleisen af oldtids-menneskets store overlegen
hed over samtidens menneske, om end momenterne til den allerede
til dels vare givne ved de indtryk, som kunstneren i sin ungdom
havde modtaget i Italien, efterhånden er arbejdet op hos ham gen
nem studium og tænkning, og först på et senere tidspunkt af hans
liv er vågnet til klar bevidsthed? Det er for mig aldeles umuligt at
tænke mig, at det, som egenlig har givet Rubens’s kunst dens karak
ter og retning, det favntag, hvormed hans genius oprindelig omfat-
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
