Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RUBENS’S FREMSTILLING AF MENNESKET.
vis sine höje forestillinger om antik malerkunst, således som de komme
til orde i en anden bekendt udtalelse, man har fra hans hånd. Filo
logen Franciscus Junius sendte Rubens sit lærde latinske skrift »om
de gamles malerkunst» *, og aftrykte ved udgivelsen af skriftet et
brev fra den store nederlandske maler og antikvar, som denne havde
skrevet i al hast i Antwerpen den l:ste august 1637. Rubens begynder
med tak og komplimenter, som sikkert ere oprigtig mente. Han op
fordrer derefter forfatteren til at fortsætte med en lignende frem
stilling af den italienske malerkunst, som har det fortrin, at dens
værker ere bevarede, at man kan pege på dem med fingren og sige:
der ere de. Ti læsningen af Junius’s værk har efterladt et stærkt
indtryk hos ham af, hvor utilstrækkeligt ordet er til at give den rette
forestilling om et kunstværk. Det går med sådanne kun i ord ud
tryktc vage forestillinger som med Eurydike’s billede for Orfevs:
man griber tre gange forgæves efter det, skyggen svinder bort, og
man står skullet tilbage med sin forvæntning. Jeg taler således
af erfaring fortsætter han. »Ti uår man virkelig vil forsöge at
genfrcmstille et berömt værk af Apelles eller Timanthes, som Plinius
eller en anden forfatter beskriver os, på en originalen værdig måde
hvo af os vilde da ikke frembringe noget aldeles smagløst, eller no
get, som i alt fald var vidt fjærnet fra antikens ophöjede storhed?
Ti idet enhver fölger sin genius, frembringer han i stedet for hin
gamle Opimianske vin ’2, der forener kraft og södme, en ung, ugæret
most, og fornærmer derved hine store kunstnere, hvis forbillede jeg
fölger med den dybeste ærefrygt, idet jeg dog mere må slå mig til
tåls med at ære sporene af deres fodtrin, end det nogensinde blot
med en tanke kunde falde mig ind, jeg bekender det åbenhjærtig,
at jeg skulde kunne nå dem».
Waagen, som stærkt fremhæver, hvor »uendelig forskellig» Rubens’s
formgivning er fra Antikens, opfatter hans udtalelser om oldtidens
kunst som et bevis på, at Rubens var »det höjeste, som en kunstner
kan være, næmlig et geni». »Ti ligesom havet, så mægtig det også
oprores af stormene, forbliver roligt i sine dybder, således vækkes
også i det kunstneriske geni fantasiens let-bevægelige element ved
tusende dens natur gribende motiver til de mest bevægede og liden-
1 Francisci Junii De pictura veterum lihri tres; Roterodami MDCXLIV.
2 Den i Opimius’s konsulats-år voksede vin nævnes af romerske digtere som
exempel på en ædel gammel vin.
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
