Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1880. &
NY NORSK TENDENSDIKTNING.
véd jeg, hvori løgnen ligger! Den er institutionsraæssig insat bland
os. Han havde jo ræt! Og løgn opkalder løgn. I kan ikke forestille
jer, så komisk det forekommer mig sælv til andre tider så syndigt,
sørgeligt at hæderlige folk står og lader, som om jeg er et væsen
af højere art! Jeg? Det er staten, institutionen, som kræver
denne løgn af dem og af mig! For at være trygge, lykkelige! Lige
fra min første kronprins-tid har man frataget mig alt det, som kunde
bygge sanhed op i mig, vænskab, kærlighed, religion, kali, i sta
tens navn har man gjort det! Så fratar man mig som myndig konge
også ansvaret, ansvaret for mine egne handlinger, systemet kræ
ver det!* I stedet for en personlighed, hvilken pjalt må jeg ikke blive?
Og magten? Den er hos repræsentation og regering. Derover klager
jeg ikke; men jeg klager over, at man skal lade, som den er hos mig,
at alt skal gå i mit navn, at for mig skal bønfalles, hurraes, brøles,
bukkes, skrabes, som var hele landets magt, ansvar og personlighed
samled i mig. I mig, som man for det heles skyld har frataget alt!
Er det ikke en ynkelig og latterlig løgn? Men for at gøre den tro
værdig udstyrer man den oven i købet med begrebet hællighed, kon
gen er hællig, vor alleruådigste hærre, Deres Majestæt. Det ænder i
gudsbespottelse! Nej, kan dette ikke slutte, så slutter jeg. Men
slutte må det kunne! Ti det er dog ikke nødvændigt for et folk på
dets evige tog mod sanhed at marschere med en løgn i spidsen!» Nu
kommer lyckligtvis matbud, och förhänget faller under musik.
Det öfriga kan i korthet sammanfattas sålunda. Det folkelige ko
nungadömet tages på fullt allvar, sedan fröken Clara, dottern af en
folkelig professor, hvilken en gång blifvit dömd för majestätsbrott,
därför att han varnat universitetsungdomen för dåliga exempel, efter
åtskilliga men och om gifvit sitt ja och samtycke. »Kongens» ung
domsvän åtar sig välvilligt att tillhandagå såsom inrikesminister; alt är
jubel, i trots af ett bullersamt uppträde på adelsklubben, och »Kongen»
står just i begrepp att med sin trolofvade »de går halvt dansende
op mod baggrunnen» begifva sig till en stor cour i palatset, då
fästmön får en andesyn, ett hemskt blodfrustande spöke, föreställande
hennes döende fader, och faller liflös i sin brudgums armar. Det var
Guds dom, säga de reaktionäre och republikanerne med en mun; Flink
kommer med en pistollåda, ropar på förräderi från ministerns sida,
som fordom var republikan, men tillsvidare eftersatt denna ungdoms
kärlek af undseende för sin höge vän och hans folkelighetsidéer. Så
dana försök få icke förnyas; »Det republikanske parti er sprængt.
For en mænneskealder er det lagt øde i foragt. Men et samfun uden
et republikansk parti er uden idealitet, uden sanheds-trang i sin politik
og i mer æn i den!» Därför skall nu Gran straffas, Flink utmanar ho
nom på duell, emedan han förrådt Flinks tro på människorna och på
sig själf; Flink skjuter ihjäl »hs excellence innenrigs-ministereu»; Kon-
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
