Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÅGÅS.
forsög med at udgive stykker af de ældre lovboger: således optog
biskop Finnr Jonsson i sin islandske Kirkehistorie (1772) et uddrag
af Tiendeloven, og kort efter udgav Grimr Thorkelin förste gang den
gamle Kristenret (1776), den nye Kristenret (1777) og de förste ka
pitler af VfgsloÖi (1779). Den Arnamagnæanske udgave udkom först
1829, udfört for störste delen af fjorör Sveinbjörnsson (f 1856); men
denne udgave, som var forberedt i mange år og ved sin fremkomst
vækte stor opmærksomhed i vide kredse, var desværre meget uheldig.
Dels udelod den Kristenretten, Tiendeloven og andre kirkelige love,
som islændingerne ikke regnede till »Grågåsen», uagtet de findes i
håndskrifterne, dels holdt udgaven sig kun til de to vigtigste skind
böger (Konungsbok og StaÖarhölsbok), uden at tage hensyn til andre
brudstykker og afskrifter, dels endelig sammenarbeidede man de to
meget afvigende håndskrifter til en tilsyneladende enhed ifölge den
gjængse theori om »Grågåsen» som Islands ældre lovbog. Denne
udgave fremkaldte derfor strax blandt kjendere en skarp og beret
tiget kritik, og det var derfor intet under, at juristen I. F. G. Schle
gel ‘(f 1836), som havde skrevet en retshistorisk indledning til udgaven,
udtrykkelig fralagde sig ethvert ansvar for textens behandling. Sa
gen måtte altså tages op fra nyt af, og det er dr Finsen, der har
æren af at have begyndt dette arbeide ved sin udgave af Konungs
bok (1850—70) for det nordiske Litteratursamfund. Hans udgave var
meget beskednere i sit udstyr end dens forgjænger, men udfört efter
en meget forstandig plan: den leverede et fuldstændigt, uforandret
og tro aftryk af Konungsbok, som kun suppleredes efter det andet
hovedhåndskrift, hvor dette absolut krævedes for meningen og da
med selvstændig betegnelse af lånet; desuden gaves som anhang de
få brudstykker af andre skindböger, som endnu haves, samt et stykke
af et håndskrift fra 14:de århundrede, og endelig ledsagedes udgaven
af en nöiagtig og tro dansk oversættelse. At man med dr Finsens
udgave af Konungsbok allerede var kommet et betydeligt stykke
fremad, viser sig især deraf, at det nu blev muligt for prof. Maurer i
Munchen på grundlag af denne og den ældre udgave at underkaste
hele den islandske lovgivning en indgående granskning, hvis resul
tater foreligger i artikelen »Grågås» i Ertsch og Grubers Encyclopædic
(1864). Ligeoverfor Schlegel, der troede i Grågåsen at se en samling
af de enkelte love med tilföiet oplysende kommentar, ved hvis af
fattelse benyttedes domme og udmærkede juristers meninger om tvivl
somme, ofte optænkte retsspørgsmål, hævdede Maurer på den ene
side, at Grågåsen mere er produkt af samlerflid end af selvstændigt
juridisk arbeide, men på den anden side, at den indeholder ikke
blot de af Lagretten vedtagne love, men desuden hvad man pleier
at kalde »Sædvaneret», måske også juridiske afhandlinger, samt at
den i det hele taget er en eller rettere flere compilationer af meget
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
