Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÅGÅS.
forskjelligartet indhold. Til denne Maurers afhandling, der iövrigfc
indeholder en række fine og dybtgående undersøgelser, slutter sig
en undersøgelse i »Germania» (1870) om de to lovhåndskrifters alder,
idet han söger at vise, at Konungsbdk er skrevet i årene 1258—62,
StaÖarholsbdk senere end 1264, rimeligvis 1271 —80. Maurers under
søgelser blev udforligt drøftede og tildels imödegåede af Finsen i
»Årboger for nordisk Oldkyndighed» (1873). Skjönt de to forfattere i
mange punkter er enige (således bl. a. i at lægge den egentlige is
landske jurisprudens’s væsentligste udvikling forud for det 13:de år
hundrede), er deres betragtning af retskildernes væsen grnndforskjel
lig. Finsen vilde ikke i den grad som Maurer skille de forskjellige
lovboger fra hinanden og hævdede stærkt deres nedstammelse fra
samme skriftlige grundlag; idet han udskilte endel uensartet stof, der
ikke egentlig hörer hjemme i lovbogerne (således bestemmelserne
om den norske konges »Ret» på Island og islændingernes Ret i Norge,
en række formularer, der tildels er lånte fra norske kilder, varetaxter
o. L), betragtede han alt övrigt indhold som i et og alt lovstof, d. e.
private og uafhængige optegnelser af virkelige, af landets lovgivende
forsamling vedtagne love. Han fastholdt derfor også den traditionelle
fælles-betegnelse »Grågås» og ved en fremstilling af den islandske
retsudvikling og en ny fortolkning af lovstederne om vedtagelse af
nye love forstod han at gjöre forklarligt, hvorledes det islandske folk
kunde gjennem sine lovgivende institutioner blive et ganske anderledes
retsstiftende folk end de andre nordboer; han påpegte således også for
förste gang alle de steder i den kun ufuldstændigt kjendte StaÖarhdls
bdk, som omtalte nye lovbeslutninger (uymadi, novellæ). Man kan be
tragte Finsens nye og smukke udgave af StaÖarholsbdk som en videre
udvikling og fastholden af hans i 1873 indtagne standpunkt. Han har
her ikke, som i udgaven af Konungsbdk, nöiet sig med at henvise til
den tidligere udgave, men han leverer henvisninger til alle de codiccs,
hvor ældre islandske lovstof findes, og oplyser fuldstændigt, hvor
StaÖarholsbdk afviger fra alle de andre böger. Han leverer ikke blot
en fuldstændig og nöiagtig udgave af håndskriftet, idet endog skri
vemåden er fulgt så nöiagtigt, at selv forkortelsesoplosningerne be
tegnes på egen måde, men også en kritisk udgave, idet han har be
nyttet sit fortrolige kjendskab til hele lovstoffet og sit store forråd
af retshistorisk og sproglig lærdom til på talrige steder at rette tex
tens feil, idet dog overalt håndskriftets skrivemåde noteres. Af ho
vedmoraenter, som han i sin udgave for förste gang fremdrager, skal
vi nævne, at han oplyser, at det såkaldte »Hdmakapituli» på skind
bogens förste side er yngre end dennes hovedindhold, og at skind
bogen er skrevet med 12 forskjellige hænder, idet begge disse op
lysninger har væsentlig betydning for bestemmelse af bogens tilbli
velsestid. Man har nemlig hidtil antaget, at lovbogen JarnsiÖa, der
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
