Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÅGÅS.
lagmanden Jon Simonsens og af Skiens-lagmanden Nils Andersens
lovboger; i denne noterer nemlig skriveren, at den »Jorderegning»,
lian har optaget i sin bog, er »udskrevet efter Grågåsen af Jon Simen
sen». Denne lagmand (f 1575), som også Peder Claussön berömmer for
hans historiske kundskaber, har åbenbart lært navnet at kjende fra de
på hans tid udbredte håndskrifter eller oversættelser af Kongesagaerne
og overfort det på også den senere norske lovgivning, som i 16:de
århundrede gjaldt for »St. Olafs Lov». Da vi ved, at både i 16:de og
begynnelsen af 17:de århundrede oversættelser af den norske lov
indfortes og brugtes på Island, er det naturligt nok, at betegnelsen
Grågås er kommen did fra Norge. Det nye navn synes, efter hvad
Maurer har oplyst, först at være trængt igjennem ved midten af 17:de
århundrede, altså den samme tid, som optog »Sæmundar-Edda» eller
»den ældre Edda» som navn på den islandske samling af hedenske
gude- og heltedigte og som indfördte så mange andre urigtige tradi
tioner. Sålænge man endnu kun vagt kjendte de ældre islandske love
som en enhed i modsætning til de nyere fra Norge indförte, og så
længe den Arnamagnæanske udgave af 1829 formåede at frembringe et
falskt skin af enhed, sålænge er det forståeligt, at man beholdt navnet
Grågås. Men efterat de to vigtigste håndskrifter er udgivne og efterat
disse har vist sig at være uafhængige optegnelser af halvandet hun
drede års lovgivningsarbeider, og efterat det er oplyst, at andre lev
ninger af lovhåndskrifter viser tilbage til ligeså afvigende texter,
bör den nylavede enhed opgives og texterne studeres i alle deres af
vigelser; thi kun derved får man virkeligt syn for de gamle islændin
gers evne til at udforme sin lovgivning. Dr Pinsens udgave af Sta-
Öarhölsbök har gjort dette studium lettere, men også ved dens hen
visninger til andre, endnu ikke helt udgivne håndskrifter gjort önsket
levende om at få også disse udgivne. Först når alle de af ham og
andre (Jon Sigurdson og Maurer) omtalte håndskrifter: Staöarfellsbök,
Skalholtsbök, Belgdalsbök, Arnarbælisbdk, fdngeyrabdk, Skinnastaöabok
og alle andre böger eller fragmenter bliver udgivne, og når til denne ud
gave föies indices, oversigter over indholdet af de forskjellige böger,
samt beskrivelse af alle aftrykte eller benyttede håndskrifter, vil det
mægtige stof kunne beherskes. Det var at önske, at dr Finsen, der
nu kjender dette stof som ingen anden, måtte få tid og leilighed til
selv at udgive eller besörge udgivet denne efterslæt, cg den arnama
gnæanske Kommission vilde på den smukkeste måde gjenoprette en
tidligere tids forsømmelse ved at benytte en capacitet som dr Finsen,
medens man endnu har ham. Det monument, som norske lærde i ud
gaven af »Norges gamle Love» vilde reise over Norges ældre lovgivning,
er bleven en Torso; det er at håbe, at den gamle islandske lovgivning
får en bedre skjæbne.
Gustav Storm.
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
