Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk Tidskrift. 1880. 6
GRÅGÅS.
indförtes på Island af kong Magnus i 1271 og nu kun findes skreven
i denne samme skindbog, er skreven med samme hånd som resten
af bogen, og at denne hånd også havde skrevet på förste side Döma
kapituli, der er en bestanddel af JarnsiÖa; deraf sluttede man altså, at
bogen ikke kunde være ældre end 1271, d. e. at den var skreven ef
teråt den ældre lovgivning var afskaffet. Nu oplyser imidlertid dr
Finsen, at den förste side i denne som i så mange ældre skind
böger oprindelig har været übeskrevet, og at dömakapituli först i
en senere tid er indfort derpå; ligeledes påviser han ikke alene, at
den del af skindbogen, der indeholder Grågås, er skrevet af én ho
vedskriver med 9 hjælpere, der har aflöst ham for længre eller kor
tere stykker, men også at JarnsiÖa er skrevet af en hovedskriver
med én hjelper, og at ingen af disse bar været anvendt for Grågås.
Antagelsen, at StaÖarhélsbökens Grågås er skrevet efter 1271, savner
således efter dette ethvert stöttepunkt; det naturligste bliver da, at
loven som de fleste middelalderlige love er skreven i den tid, da
den gjaldt, d. e. netop för 1271. Dr Finsen tror derfor at turde sætte
ncdskrevningen af StaÖarhölsbök til c. 1260, »för underkastelsen un
der de norske konger 1262—64», idet han vistnok med urette
ikke tager hensyn til Maurers indvendinger i »Germania». Når nemlig
Konungsbék overensstemmende med den gamle traktat med den nor
ske konge fra »Olaf den helliges Tid» bestemmer, at islændingers ar
vekrav i Norge præskriberedes efter 3 år (feet liggr ser iola nott ena
jvrihio), er præskriptionsfristen efter StaÖarholsbök ophævet (er nu
heimting til fiarens huegi lengi sem j3at liggr c. 68, en feet liggr ser
nu alldrigi c. 72), og da denne forandring udtrykkelig omtales som
»nymæli», har vi heri vistnok med Maurer at se en rettelse som fölge
af underkastelsesdokumentet fra 1262. Når Finsen derimod gjör gjel
dende, at »intet i selve lovtexten tyder på, at den skulde være ned
skreven på en tid, da en ny ret skulde införes eller den gamle sam
fundsorden skulde aflöses eller var aflöst af en ny», taler dette, synes
det os, ikke absolut mod tiden mellem 1262 og 1271, thi i trakta
terne 1262—64 tilsikredes jo udtrykkelig islændingerne bevarelsen af
de »islandske love».
Også på et andet punkt må jeg give Maurer ret, nemlig i at
navnet Grågås på den ældre islandske lovgivning er uheldigt og
helst burde afskaffes. Som Maurer har påvist, findes navnet förste
gang brugt omkr, år 1600 på Island om de ældre love, og dette navn
var optaget, fordi man da troede, at al lovgivning i landet stam
mede fra »St. Olafs Love», og fordi man i Sverres Saga havde læst om
den St. Olafs Lovbog, som på Sverres tid fandtes i Nidaros i et exem
plar, som sagdes skrevet efter Magnus den godes påbud og kaldtes
Grågås. Jeg har fundet denne benævnelse endnu lidt tidligere i
Norge, i et lovhåndskrift fra c. 1580, der er afskrift af Agdeside-
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
