Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. O. SCHJÖTT.
stödet til, og de angreb, de have fremkaldt. Vi se forfatteren omgivet
af fiender på alle kanter, byde dem alle spidsen med stor freidighcd, og
gå, om end ikke altid med seier, så dog med hæder af kampen. Han
voxer under den, og selv om han i enkelte og ikke uvæsentlige punkter
ligger under for sine modstandere i argumentationen, så finder man med
en vis overraskelse ved dens slutning, att han har trykket dem ned ved
sin personligheds magt. Vi fole at vi ihr Christopher Bruun have at
gjöre med en mand i ordets fulde betydning, vi nodes till at ind
römme det med tilfredsstillelse eller ærgrelse, alt efter enhvers forskjellige
standpunkt, thi der er hos ham den viljens alvor, den målets renhed,
den karakterens vederhæftighed, der berettiger til at tage fat på de stör
ste problemer. Vi vilde yde ham denne anerkjendelse med end större
glæde, hvis vi ei samtidig vare nödte til at tilstå for os selv, at en god
vilje ikke er nok til at löse livets og samfundets gåder, og at en vel
ment iver ikke altid strækker til for at fremkalde heldige resultater.
Vi gjöre måske hr Chr. Bruun uret, når vi sige, at han optræder
som reformator i de spörgsmål som angå skole, kirke og stat, og at han
står i opposition til den opfatning, som råder i vort samfund om disse
ting, og de indretninger, som på grund heraf har udviklet sig; måske
også gjöre vi ham uret ved at tage hans— ikke meget smigrende
domme om det nuværende norske kulturliv altfor meget efter bogstaven.
Thi man foler, at ihvorvel han retter sine angreb mod alt dette, så er
det dog kun en passant han mener egentligen noget andet Vi ville
snarere sige, at han föler sig fremmed i nutiden, og det er den melan
choli, som denne stemning har fremkaldt hos ham, som begeistrer ham
til en kritik, der undertiden noget umotiveret går udover, ikke de ting
som mest fortjene den, men de som nærmest komme ham iveien.
Hr Bruun er en höisindet, varmhjertet mand, der har næret sit sind
med fortidens store idealer. Men han er ikke blot en phantasirig dröm
mer, der uvirksom ruger over disse idealer, som have vakt hans begeist
ring; han vil give dem en form. Men den form, som nærmest passede
for dem, nemlig skjönhedens, poesiens, er ikke bleven ham givet. »Jeg
var ikke digter i almindelig mening, havde ingen gave til det, og sandt
at sige, bröd jeg mig heller ikke såmeget om det.» Han vil leve disse
sine idealer, d. v. s. indföre dem i livet. Hr Bruun er således digter,
men ikke i poesiens og skjönhedens luftige rige, men en praktisk digter,
som vil omsætte sin poesi i virkelighedens prosaiske verden. Om dig
terne vide vi alle, at de have den kongelige forret, som ei bör fratages
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
