Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM OPDRAGELSE I NUTIDEN.
dem, på geniets ornevinger at hente sine idealer ned af skyerne, og skabe
en ny virkelighed deraf. Men deraf fdiger endnu ikke, at jo den prak
tiske virkelighed fdiger andre love end de, som gjælde i poesiens verden.
Det bestående har mange rödder, det har sine forudsætninger i fortiden,
er sammenkjædet med nutiden og betinger fremtiden. Det gjælder her,
ikke på poeters vis at springe mellemledene over. Vi indrømme gjerne,
at vor tid trænger til reformatorer, og vi have intet imod, at disse refor
matorer ere digtere, tvertom vi tro, at enhver reformator, der vil præstere
noget som duer, må have lidt af en digternatur i sig, men vi kunne dog
ikke lade ud af syne den måske generende sandhed, at der er en forskjel
mellem poesi og praxis, som ikke udfyldes derved at den ignoreres.
Hr Bruun finder, at det »seer tilvisse overmåde fattigt ud med det
åndelige liv i vort fædreland for tiden. På næsten alle områder er det,
som bydes os som åndens ypperste frembringelser, blot en overførelse af
tanker, som har sin rod hos et fremmed folk. Vi låner og låner alt
som skal være til næring for vort indre, og det vi har at give til vederlag
er for meget lidet at regne. Vi tigge vort sul som smuler fra de rigere
fremmedes bord.»
Han bryder således staven over hele eller næsten det hele nor
ske kulturliv, fornemmelig som det åbenbarer sig i Christiania; men dog
også udenfor. Thi »hvor har vi en statsmand som Cavour, og hvor har
vi en folkeleder, hvis ord kan slå ned i hjerterne og opflamme i nogen
ligning med Garibaldis?»
Dette lyder meget sørgeligt. Imidlertid kan kulturlivet såvel i som
udenfor Christiania tröste sig med, at det ikke går den europæiske kultur
der dog frembringer mænd som Cavour og lader sig lede af mænd
som Garibaldi stort bedre.
»Europa holder på at synke ned i en tilstand af overcivilisation og
svækkelse, som i så meget minder om den vi finder i middelhavslandene
på det romerske keiserdommes tid.» Tiden og dens åndsliv er sygt. »Der
er kommet en syge over vore tanker, så de for störste delen födes van
före og halvvissne i vore hjerner.» —De ere så lidet personlig gjennom
arbeidet, at vi ikke kan udtrykke dem i det sprog vi ellers bruger
»Tanken har tabt personlighedens gjennemlevede præg og bevæger sig i
abstractionens blege, blodløse verden.» Forstandslivet er bleven udviklet
på fölelsens og viljens og handlekraftens bekostning og har derved tabt
sin livskraft. Den er trængt ud af hovedtankerne og splittet ien »spredt
mangfoldighed af tallöse småtanker.» Dannelsen er bleven kosmopolitisk
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
