Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM OPDRAGELSE I NUTIDEN.
Garibaldi ti] at lede dem, hvis det var oprigtigt, ikke ganske skulde
savne grund til at slutte sig til det store kor. Hvad der klages over er
Vabaissement général des caraciéres, at characterens niveau synker, at den
intellectuelle udvikling splittes, svækkes og fladgjöres, at friskhed og
originalitet i begge retninger viger pladsen for eftersnakken og opgåen
i visse moderetninger og i partier, der til en tid gjöre sig gjældende med
stor iver, men som ende i tomhed. Den fri personligheds livskraftige
udvikling lider under de stedse stærkere krav, der stilles såvel af livet,
som af samfundet. Disse themaer varieres på mange måder af folk i de
forskjelligste stillinger; man synes overalt at fble det personlige tryk af
den inholdstunge sandhed, at kulturen fortærer sig selv.
Hvor begrundede imidlertid end klager af dette indhold kunne siges
at være i sin almindelighed, så kan man dog med en vis ret svare, at derpå
kommer det lidet an. Hvad enten kulturen medförer overveiende fortrin
eller overveiende mangler, og der er vistnok dem som påstå både det
förste og det sidste, så lader den sig nu engang ikke afskaffe. Den
skrider frem, uimodståelig som en naturmagt med humanitet, dannelse,
overforfinelse, nydelsessyge, slappelse og materialisme i sit spor. Spørgs
målet er, om den ikke i sit eget skjöd skjuler en modvægt mod de farer,
som den medförer, og om ikke denne kan findes og bruges så, at de skade
lige tendentser kan modarbeides eller forvandles til heldbringende? Spørgs
målet har, som man vil indrømme, en vis vægt, og det er fremdeles
skjönt unægtelig meget »praktisk» dog af den art, at det lidet nytter at
gå til de såkaldte praktiske eller forretningskloge mænd for at få det be
svaret. Virkeligheden har sine rødder i ideernes rige, og det betrædes
kun af de priviligerede naturer der igjennem arbeide og kamp have gjort
sig værdige til at indvies i dets mysterier. Vi bör ikke glemme dette
og ikke være for snare til at tage anstöd, om det sprog der lyder til os fra
denne poetiske verden, ei ganske-stemmer med vor hverdagslige måde at
tænke på. Vi bör snarere med opmærksomhed lytte til den sibyllinske
tale, om det måtte kunne lykkes os at vinde en brugbar sandhed ud af
de dunkle ord.
De klager over tiden, som hos os have fundet en talsmand i hr Chr.
Bruun, og som i Tydskland ere bievne fremforte af fremragende mænd som
E. Lasker, Lagardc, du Bois-Kayraond og Karl Hildebrand, gjælde speci
elt skolen og opdragelsen. Der sporges nemlig, og kan spörges med
grund, om det er nødvendigt, at den splittelse, slappelse og materialisme,
som faktisk moder os i livet, også er bleven omsat i theorierne for op-
Nordisk tidskrift. 1880. 11
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
