Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. O. SCHJÖTT.
dragelsen, og har trængt ,ind i skolen for först at odelægge denne, og
derfra atter munde ud i samfundet og livet. Man kan opkaste det spørgs
mål, om det ikke lader sig gjöre at befri skolen fra disse forstyrrende
indflydelser, at holde det pædagogiske ideal rent, og derved bevare i
samfundet en frisk kjerne, der kan gjennemtrænge og forynge folkelivet,
som deri har sin rod.
Kulturen er en sammensat mekanisme, der breder sig ud over
en mængde feldter og tiltrænger en mangfoldighed af stof. Dette sker
på det materielle gebet, og sker også på det åndelige. Vor viden
bliver kompliceret som vort liv. Og da nu skolen skal forberede til
livet, så har man draget den slutning, at også skolen skal være kompli
ceret, uden at tænke på, at man her sammenblander incommensurable
ting, og at det i skolen fremfor alt spörges om den indflydelse den har
til at uddanne og styrke de unges gemytter. Vi fole alle, at tidens ret
ning medförer en ensidig uddannelse af forstanden, et hang til skepsis,
en tro på den menneskelige forstands autonomi og evne til at löse alle
problemer. Denne retning burde skolen modarbeide, men det er et stort
spørgsmål, om den ikke begunstiger samme ved dens ensidige formali
stiske tendents, dens masseagtige ansamling af heterogent stof, som om den
netop havde lagt an på splittelse af sjælskræfterne i stedet for deres con
centration.
Vi ere her inde på biologiske spørgsmål af stor betydning, som pæ
dagogerne både her og i andre lande neppe have været tilstrækkelig op
mærksomme på. Derved at forstanden uforholdsmessig udvikles, vil følel
seslivet træde tilbage og gemytslivet gribes af törhed. 1 det sjælskræfterne
splittes ved det uensartede stof, vil viljen, hvis styrke er i concentration,
svækkes og den moralske kraft, hvis væsen består i at bevare sammen
hængen i livet, lide et knæk, og hvilken indflydelse dette atter har på
det fölgende liv, er det måske ikke let ret at vurdere.
Grækerne, hvis fine iagttagelsesevne og psykologiske sands afprægede
sig ikke blot i deres kunst, men i deres sprog, betegne denne sjælelige
foreteelse ved ordet Qvcprj, som betyder »sönderbrudthed», dernest »sand
selig, blodagtig nydelsessyge» og »brutal egoisme» i disse egenskabers for
skjellige afskygninger. At såvel sandselighed som egoisme har sin grund
deri at karakterens sammenhæng svækkes er vist nok. Kan man så ikke
omvendt slutte, at det fragmentariske i sindets udvikling har i alt fald en
tendens til at omsætte sig til disse karakterens udskeielser? Der er i
disse ting en hemmelighedsfuld sammenhæng, som har sin rod i de dyb-
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
