Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM OPDRAGELSE 1 NUTIDEN.
der af det menneskelige liv, hvor physiologi og psykologi mödes. Li
gesom vinens beskaffenhed ved de forskjælige gjæringsprocesser undergår
forandringer, så at næringsstoffene omsættes til berusende stoffe, o. 1., så
ledes kan navnlig i det ungdommelige sjæleliv følelseslivet og viljen ab
sorberes af den forstandsmæssige udvikling og selve denne materialistisk
rettes mere på det raasseagtigt ophobede, splittede stof end på de love
som forbinde det. Materialisme og skepsis ere retninger, som ere nær
beslægtede, og de have sin rod i et gemytsliv som nævnt. At tidens ten
dentser gå i den retning er desværre sikkert nok, og de lade sig konse
qvent före tilbage til undervisningen eller rettere opdragelsen, skjönt der
vistnok er en vexelverkning på disse gebeter, som gjör det vanskeligt at
sige, hvad der er årsag og hvad der er virkning.
Skal et onde afhjælpes, må först dets natur constateres. Hvad er det
så vi trænge for at disse skjæve retninger kunne modarbeides? »Vi træn
ger», siger Bruun, og vi kunne ikke nægte os den fornöielse at aftrykke
et af de mange fortræffelige steder, »Vi trænger at færdes midt i Guds
natur, i den usynliges store værksted, hvor alle livets tusind munde udånde
liv og hvisker stille om sit ophav. Vi trænger til at fole den uendelige
himmel hvælve sig stort ud over den lille verden i et menneskes bryst.
Det föder tilbedelse. Det er i slægt med religionen. Men stueluften og
bogstövet, de ere i slægt med den lærde übetydelighed og med disse
langt udspundne tankebygninger, som glemmer Gud og har for liden magt
til at gjöre gagn i det virkelige liv.»
Hvis digterevne forudsætter psykologisk skarpblik, da har hr Bruun
vistnok både i dette og i andre lignende steder vist, at han er digter.
Hans fremstilling på dette gebet forekommer os at höre til det bedste
som vi herom have læst. Med et genialt blik har han seet ondets rod,
og påvist, hvorledes de virkninger, som flyde derfra, brede sig ud over
skole, kirke og stat. Han har med stor sikkerhed stillet sygdommens
diagnose, og dette er i og for sig en så betydelig fortjeneste, at den vist
nok vil sikre hans bog en ærefuld plats i vor just ikke meget rige
pædagogiske literatur.
Så enige som vi nu end må være med hr Christopher Bruun i hans
opfatning af skolens grundspørgsmål, og ligeså i disse spørgsmåls gjen
nemgribende betydning for samfundet i det hele, så tvivlsomme må vi
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
