- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1880 /
153

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OM OPDRAGELSE I NUTIDEN.
den og skaber en formalistisk dannelse uden reelt indhold, arbeider fri
tænkeriet ihænde. Det er endvidere latinskolen, som gjör os unationale,
og som fremkalder eller befordrer en usund og usand adskillelse mellem sam
fundsklasserne, de som leve af håndens og de som leve af åndens ar
beide. Kort, latinskolen er for hr Bruun et bete noire, hvis uheldige
indflydelse vi spore såvel i den intellektuele og moralske decadence i
samfundet i det hele, som i den mærkelige omstændighed, at der i sin tid
blev begået fusk af gutterne på Lillehammer skole. Hr Bruun synes
ikke i anledning af disse anker at have tænkt på den nærliggende ind
vending, at man læste og lærte latin vel såmeget i de århundreder, som
udmærkede sig ved bigötteri og religiös fanatisme, som i vor tid, hvis
feil er af modsat art. Heller ikke på, at man, med samme föie som man
hos os beskylder latinstudiet for at fremkalde en unational retning, kan
tilskrive det samma studium skylden eller fortjenesten for til ex. Englæn
dernes stærkt udprægede nationalfølelse.
Sagen er for hr Bruun: den klassiske skole skal bort; dens tid er
forbi, istedetfor denne skulle vi nu have en germanisk skole, da det for
tiden er de germaniske folk, som gå i spidsen for civilisationen. Bruun
imödeser nemlig en gerraanisk renaissance, svarende til den klassiske re
naissance i middelalderen. I det urgerraaniske væsen, fornemmelig såle
des som det foreligger i den norröne literatur, der gjemmer en poetisk
fylde, »hvortil Hellas ikke har magen», og som kulminerer i »Völvens sang
med de dybe toner», ser han den kraft, der skal foryngre den ved ro
manisme og latinskole forkvaklede verden. Kealskolen har han ikke no
get synderligt håb om, uden som specialskole. Og vi kunne være enige
med ham. Der er ved naturfagene noget fragmentarisk. De gribe ikke
som de humanistiske fag det hele gemyt. Uvurderlige i forbindelse med
andre fag, kan man, hvor de optræde isolerede, på dem anvende Voltaires
ord om geometrien: »Elle laisse l’esprit ou elle le trouve.»
Hr Bruun vil derfor have en historisk poetisk skole bygget på den
germaniske fortid, som ligger os nærmest. Herved vil undervisningens
stof forenkles, og den höiere undervisning gjöres tilgjængelig selv fol
de lavere klasser. Vor bondestand, hvor folkets fremtid ligger, vil ud
vikles til deltagelse i det politiske liv og styrkes til mode med det frem
mede. Forskjellen mellem de höiere og lavere stænder vil udjævnes, li
gevægten oprettes mellem forstand og fölelsesudvikling. Kort: undervis
ningen vil da före os såvel nationalitet og christendom imöde, istedet for
at fjerne os derfra.
153

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:15:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1880/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free