Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. O. SCHJÖTT.
Der hvor mange og store problemer ere, ikke blot samtidig op
stillede, men sammenfiltrede, vil man, når en diskussion skal åbnes, kom
me til at lide af embarras de ricbesse. Vi skulle imidlertid forsöge på at
fremhæve et par hovedpunkter, såmeget heller som den opfatning, hvor
for hr Bruun har gjort sig til tolk, tiltrods for den embryoniske form,
hvori den fremsættes, eller måske netop på grund af denne, har vundet
ikke liden udbredelse inden vort samfund, og hænger nöie sammen med
meninger, der have havt en så skadelig indflydelse på ordningen af vort
höiere skolevæsen, at der, som hr Bruun siger, hersker dyb utilfredshed
med denne. Vi skulle nu ikke opholde os ved underordnede punkter ihr
Bruuns pædagogiske theorier, hvor fristende end dette kunde være. Vi
kunde til ex. have stor lyst til at bede hr Bruun nærmere udtale sig om
»husliv og kjærlighed» som noget af det »vigtigste, som der biir talt om
ved höiskolen» (pag. 21). Er sådant gjenstand for undervisning? Horer
ikke det til det hjertets skjulte menneske, som ikke må röres af frem
med, vi havde nær sagt profan hånd? Endvidere: hvorledes hr Bruun
vil styrke gutternes vilje, som dog vel også er en af de sjælsevner, der
komme i betragtning ved opdragelsen, når han så bestemt udelukker
ærgjerrighed. Fremdeles om ikke hr Bruun, der har et så skarpt blik
for de eiendommelige farer, der true den unge alder, tror at disse
farer i særegen grad ville foreges ved en undervisning, der lægger poe
sien til grund, og fornemlig appellerer til fölelse og fantasi?
Som man vil see, er dette ikke så ganske småting; vi skulle dog
ikke opholde os derved, men gå over til væsentligere ting, og först og
fremst da den anke mod latinskolen, at den oplysning, som grundlæg
ges på latin og græsk, ikke kan nå andet end et lidet udvalg blandt fol
kene. »Det er alene dem, der ere lykkeligst stillede i livet, hos hvem
skjönhedssandsen kan nå en så stor udvikling.» Med andre ord, den höiere
undervisning skal afskaffes, fordi den kun kan komme et mindre antal
tilgode, d. v. s. fordi den er en höiere, og ikke tillige en lavere under
visning.
De som kjende noget til de opgaver, som for tiden syselsætte den
pædagogiske verden, vide, at disse ikke dreie sig om spørgsmålet: latin
skole eller ikke latinskole. Hermed er man nu i de store kulturlande så
nogenlunde færdig. Hverken i Tyskland, Frankrig eller England tænker
man på at afskaffe latinundervisningen, som i hundreder af år har været
den höiere skoles grundvold. Arsagen dertil er simpelt hen den, at om
end tiden og dens krav forandres, så er den menneskelige natur den
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
