Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUG. THOMSEN.
arealet og forsyne kun de nærmeste egne med husholdnings-brændsel,
medens der for resten benyttes tørv og stenkul; kun lervare-industrien
benytter en del brænde, som dog for største delen, således for Bornholms
vedkommende, indføres fra udlandet. Stenkul (fra juraformationen) findes
vel på Bornholm, mellem Rønne og Hasle, men kullene ere meget
askerige, fugtige og tilbøjelige til at smulre ved tørring, hvorfor det
aldrig er lykkedes at skaffe- varig afsætning for dem udenfor selve øen,
hvor de bruges i husholdningerne. På grund af ukyndig behandling i
tidernes løb have kullejerne ikke givet det kvantum kul, som man under
andre omstændigheder havde kunnet påregne, og vandlensningen. forøger
omkostningerne. I 1877 blev der dog af det daværende driftsselskab
daglig brudt 300 tønder, der dels brugtes af selskabet selv under damp
kedlerne, dels blev solgte; men forholdene have senere forandret sig ved
selskabets opløsning.
Pleldigvis er Danmark rigelig forsynet med tørv. Moser og engkær
indtage 62/3 procent (46 kvadratmil) af landets areal, og 20 kvadratmil
antages at være virkelige moser. Moserne findes tillige fordelte over
hele landet, de største dog i Jylland, men driftsmåden er overvejende
den nedarvede, idet der fremstilles skæretørv (overvejende i Jylland) og
æltetørv eller klodstørv ved de simpleste midler: æltningen udføres næm
lig ved trædning af dyr. Kun undtagelsesvis benyttes bedre maskiner,
såsom Clausen’s æltevogn (på Bodalsmosen ved Sorø), eller maskiner, som
virke ved hjælp af knivbesatte axer, der bevæge sig i en omgivende
cylinder eller kasse. Tørven benyttes foruden i husholdningerne almin
delig til teglbrænding, og Holmegård glasværk tilvirker årlig 16—17
millioner stykker tørv (overvejende skæretørv) til brug i sine glas
smelteovne. Såfremt det her i landet var mere almindeligt at henlægge
brænderierne på landet, vilde de mange steder i tørven kunne finde et
godt og billigt brændsel. I året 1873, da kulpriserne vare ualmindelig
høje, gjorde de sællandske jærnbaner forsøg med anvendelsen af tørv til
lokomotivfyring, både med skæretørv og forskellige slags formtørv, og
kom derved til det resultat, at tørven ved en hensigtsmæssig indretning
af lokomotiverne meget godt kan anvendes til fyring både til langsomt
gående svære tog og til hurtigtog, uden større ulempe af røg eller_gnister
end ved fyring med stenkul. Det viste sig, at 2V4 pund tørv for
dampede lige så meget vand som 1 pund kul, men da der blandt andet
kræves noget mere betjæning ved tørvfyring, må man regne, at 2V2 pund
tørv må leveres mindst til samme pris som 1 pund kul. Da gennemsnits-
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
