Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUG. THOMSEN.
t. ex. ved fabriken i Sevrcs, som er den, tonegivende, indført andre,
såsom med enkelte större figurer eller vildtvoksende planter, guir
lander, amoriner, børnegrupper og i det hele taget i större stil ud
førte sujetter, som ere bestemte til at frembringe dekorativ virkning
i afstand, hvilket opnås bedst uden smålig udførelse. De nyere
farver, som kunne tåle at anbringes under glassuren, og dekorationen
med farvet porcellænsmasse i svagt relief benyttes meget i forbindelse
hermed. I Norge fabrikeres, såvidt vides, ikke porcellæn.
I står Sverig höjest, idet det ikke blot besidder
det störste antal glashytter (38 i 1876), men også frembringer alle
glassorter, med undtagelse af spejlglas. Fremgangen har været be
tydelig i halvfjærdserne, hvilket blandt andet ses af, at antallet af
glasværks-arbejdere, som i 1871 var 1310, i 1876 havde hævet sig til
2039. Produktionens samlede værdi anslås til 3% millioner kroner,
men Sverig havde dog i 1876 en indførsel af værdi 1 689 000 kroner,
væsenlig vinduesglas, hvorimod der kun står en udførsel til beløb
381000 kroner, væsenlig buteljer. Råmaterialierne, med undtagelse
af alkaliet, ere overvejende svenske, brændselet er hyppigst træ,
enkelte steder tørv, og man har også indført glassmæltning ved gene
rator-gas. Af samtlige glasværker anses Reymyra i Östergötland for
det störste; på udstillingen havde kun Limmared, som blev anlagt
allerede 1748, givet møde med slebne karaffer og glas, sager til
apothekerbrug o. desl. 1 Norge stammer glas-industrien ligeledes
fra midten af forrige århundrede, og omfatter både hulglas og
vinduesglas; i 1875 fandtes der 11 værker, med 799 arbejdere, i
1870 kun 5 med 449 arbejdere. Hadelands glasværk omtales som
det störste og siges at præstere udmærkede varer. På udstillingen
optrådte kun butelj e-glasværkerne i Bergen og Yallø, som bægge ere
anlagte i 1875. Bægge havde udstillet almindelige brune og grönne
buteljer, samt fiskegarns-bojer, som ere hule, lukkede, store glaskuglcr,
der benyttes ved torskefiskeriet i Lofoten. Bergens glasværk har (1878)
50 arbejdere og leverer årlig 1 180 000 buteljer og bojer; Yallø glas
værk giver sig mest af med flasker for export-øl og Bordcaux-vin,
og leverer daglig 7 800 buteljer, medens det kan producere det dob
belte; glasset smæltes ved generator-gas. Der fabrikeres flere buteljer
o. desl., end landet bruger, idet der i 1877 udførtes 1 253 000 centner
(af værdi 53 400 kroner) mere, end der indførtes. Derimod indføres
der meget vinduesglas og andre glasvarer, således at den samlede
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
