Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUG. THOMSEN,
man sikrer sig omdannelse af en större mængde stivelse, altså et tilsvarende
större udbytte af alkohol, er indført i flere (i slutningen af 1874 i 6) af
landets brænderier; i endnu flere lindes kolonneapparater til rektifikation,
hvorved fås stærk og ren spiritus, og endelig har man i enkelte brænderier
(således hos Liisberg & Meisner i Århus) indført kontinuerlige mæsk
destillationsapparater af tysk konstruktion, som gennemløbes af en uafbrudt
strøm af mæsk, medens der i de almindelige Pistorius’ske apparater kun
linder en periodisk forflytning sted. Mæskens behandling med svovlsyrling,
der forøvrigt er af tvivlsom nytte, er indført flere steder. Landets störste
anlæg er Ålborg sirup- og sprit-fabrik, som beskæftiger 70 arbejdere,
har en dampmaskine på 75 hestes kraft og en produktion til værdi 1%
million kroner. Firmaet A. Bröndum & Sön i København producerer
for c. 940 000 kroner og udfører ikke mindre end 150 000 å 200 000
liter akvavit til udlandet (Europa, Amerika, Australien).
Hele Danmarks produktion i 1876, beregnet som brændevin af 8°
Spendrup (svarende til efter rumfang), udgjorde 36, 1 3 millioner potter,
hvilket er 31/* millioner mindre end det foregående år. Beløbet må
antages rigelig at dække landets forbrug, idet der samme år var en over
skuds-udførsel af 846 000 potter af spirituosa, som kunne graderes, og af
det indførte kvantum (1 789 000) kom endda de 786 000 potter fra Vest
indien og Frankrig, så at de må antages at have været rom og drue
brændevin. Udførselen af dansk brændevin, som i 1855 udgjorde over
2 millioner, er i decideret tilbagegang og androg i 1876 kun 546 000
potter. Dette skyldes konkurrencen med de tyske brænderier; ti, skönt
disse ikke kunne konkurrere her i landet, fordi indførsels-tolden er 15V 2
øre, beskatningen kun 6 øre (i bægge tilfælde krigsskatten fraregnet),
bemægtige de sig efterhånden den danske udførsel til Færøerne, Island,
Norge og Sverig, hvor det danske brændevin fortrinsvis søger hen.
Men er der således tilbagegang i udførsel af brændevin, er der
stærk fremgang i udførselen af et andet brænderi-produkt, næmlig gær.
Krigen 1848—50 gav anledning til, at den hidtil betydelige indførsel af
gær fra Slesvig og Holsten aftog, og dette forhold udviklede sig yder
ligere, efter at de nævnte hertugdommer i 1864 vare bievne skilte fra
Danmark. Medens overskuds-udførselen i finansåret 1864—65 udgjorde
c. 4 000 pund, var den i 1876 nået op til 1 659 000 pund, og indførselen
udgjorde sidstnævnte år kun 4 235 pund. Den aldeles overvejende
mængde gik til hertugdommerne, næmlig c. 1 357 000, men Sverig mod
tog dog henved 218 000 pund, Norge 65 000 og England kun 22 000
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
