Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SVENSKE DIALEKTER.
lyd. Dette system har den praktiske fordel, at det kan gjengives af
et almindeligt bogtrykkeri uden anskaffelse af særegne typer. Disse
sammensatte betegnelser er vor nordiske fölelse imod; vi vil helst i
overensstemmelse med vor enklere orthografi have et tegn for hver lyd.
Enkelte læsere vil måske ved förste öiekast også finde den nye
svenske lydskrift indviklet; men jeg tror den ved nöiere prövelse vil
befindes at være den for tiden letteste for svenskerne i forhold til
dens nöiagtighed. Det Sundevall-Lundellske alfabet synes at være en
meget sindrig modifikation af det latinske. Med undgåelse såvel af
tydske som af engelske ulemper har Lundeil navnlig betegnet konso
nanterne ved en systematisk modifikation af tegnet efter det organ,
hvorved dens nuance bestemmes. Således er de palatale eller mouille
rede lyd dannede ved at tilföie en til venstre böiet hage, der minder
om j, f. ex. J, rnouilleret l, sammensmeltning af l och j, som i ital.
Cagliari, canaglia; de supradentale ved en til höire böiet hage, der
kan ansees for at forestille »öfre tandvallen», forhöiningen over over
tænderne, f. ex. hari barn; de kakumiuale f. ex. I (»det tykke» l) ved en
bue, der kan ansees som en antydning af »gomtaket». Ved dette system
synes al önskelig tydelighed og nöiagtighed at være opnået. Konso
nanterne har således fået en almengyldig betegnelse, så at f. ex. en
udenlandsk sprogforsker deraf i det væsentlige kan lære de svenske
lyd at kjende og inordne dem i systemet.
Langt vanskeligere er det at finde almengyldige betegnelser for
vokalerne, da disse lyd dels variere i det uendelige fra sprog til sprog,
dels ikke er bestemte ved et enkelt artikulationspunkt, men ved hele
mundhulens form. Her måtte en virkelig systematisk betegnelse byg
ges på en rent videnskabelig bestemmelse som Bell’s system, der ind
deler vokalerne efter tre horisontale og tre vertikale hovedstillinger med
eller uden labialisering. Da imidlertid flere af Bells bestemmelser
ueppe ere bragte til fuld videnskabelig evidents, har det sine betæn
keligheder udelukkende at holde sig til dem. Desuden lade disse
bestemmelser sig neppe udtrykke ved det latinske alfabet; selv Sweet
har i sin Handbook nöiet sig med at benytte de kjendte tegn og be
tegne modifikationen ved typografiske midler, kursiv, omvending af’
typer, tilsat ho. s. v. Hos Lundeil er vokalernes betegnelse grundet
på det latinsk-svenske alfabet, og udfyldt ved ligaturer og modificerede
tegn, ordnede efter den akustiske ligheds-skala fra et mere spe
cielt svensk standpunkt. Dette har for svensker den fordel, at det er
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
