Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOH. STORM.
og danne et velkommet supplement til nærværende arbeide. Det er
en sådan fremstilling, som vi også i Norge savne, skjönt Aasen har
givet værdifulde antydninger; man har hos os været for ængstelig for
at tabe enheden af syne, og har derfor ikke vovet at fremstille mang
foldigheden. Nogen sådan betænkelighed existerer ikke i Sverige, og
vil snart også hos os være et overvundet standpunkt. Det er dette,
som gjör Ascolis store værk Saggi ladini så værdifuldt, at han går
fra landskab til landskab og fremstiller hvert enkelt mål i dets indi
vidualitet. Luudells nærmeste emne var imidlertid landsmålsalfabetet;
fölgelig måtte hans afhandling bygges på* dette. Ordnet som den er,
er den i höi grad lærerig og orienterende. Ved siden af Sweet’s
Sounds aiid Forms of spoken Swedish, som væsentlig behandler det
dannede talesprog (»det bildade uttal af svenska riksspråket»), er Lun
delis afhandling den bedste og udforligste fremstilling af et nord
skandinavisk folkesprogs lydsystem, som for tiden haves.
Jeg skal nu tillade mig at fremhæve nogle af de interessanteste
punkter i Lundells afhandling og ledsage disse med nogle almindeligere
bemærkninger. Den nyere lydvidenskab spiller en så stor rolle, at det
ikke kan ansees for uhensigtsmæssigt at give et större publikum nogle
antydninger deraf i halv populær form.
Når man overskuer de svenske dialekter, frapperes man först af
deres store indbyrdes forskjellighed. Grænsedialekterne nærme sig her
som i de fleste sprog till nabosprogene, vestsvensk til östnorsk, syd
svensk til östdansk, så at der på en vis måde ingen fast sproggrænse
er. Men også indenfor den egentlig svenske ramme er afvigelserne så
store, at de svenske dialekter i langt höiere grad er gjensidig ufor
ståelige for hinanden og for rigssproget end de norske bygdemål, trods
at vort rigssprog er grundet på det danske. En stockholmer eller en
skåning forståer ikke dalkarlerne, når disse tale sig imellem; Gotland
har et sprog for sig med mange urgamle træk o. s. v. De vanskeligste
norske dialekter for en kristianiaboer er måske sognemålet og sæters
dalsk, men selv af disse kan han dog deraf forstå en god del. Og
dog er det ikke tvivlsomt, at dalsken er en ægte svensk dialekt, lige
som sognemålet en ægte norsk. Om lydstoflet eller udtalen er for
andret, så er rodslægtskabet der for at vise enheden. Den almindelige
praktiske definition af forskjellen mellem sprog og dialekt, at sprogene
skulde være gjensidig uforståelige, dialekterne derimod forståelige,
strækker her ikke til. En skåning forståer lettere en dansk eller en
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
