Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SVENSKE DIALEKTER.
(eg. »goratakljud», ganehvælvslyd) er væsentlig samme lyd, navnlig klin
ger det indiske d f. ex. i Tarangenbådi (Trankebar) meget ligt det
svenske l] også i indisk udvikler d sig ofte af rd, ligesom i svensk
JQ([d ofte klinger meget nær jold.
Ved læbelydene mærke vi os 6, en ?;-lyd udtalt med læberne mod
hverandre, istedenfor som sædvanligt med overtænderne mod under
læben; denne lyd forekommer i Nerike i former som na6n f. namn,
og er at sammenligne med det norske b i ndb’n (i flere dialekter), isl.
»nafn» udt. mabjjn» (med raellemlyd af h og p, på samme måde som
dobbelt b udtales, s. Swcet, Handb. 147). Her kommer b af oprinde
ligt m : tydsk namc, got. namo, eng. name o. s. v.; men også oprinde
ligt b bliver således behandlet; jceGn jämn, d. jævn, t. eben, got. ibns.
1 oldnorsk namn, jamn ved siden af nafn, jafn; de to typer mn og bn
bleve altså behandlede på samme måde. Lyden 6 er interessant som
det förste overgangstrin fra b til v\ det gjenfindes i det oldsaxiske,
hvor gradan danner overgangen fra det höitydsk-gotiske graban til det
nedertydsk-nordiske grava{n), oldn. grafa, angels. grafan, sv. grafva
o. s. v., medens det endnu på tydsk heder graden. Lyden 6 kjender
jeg ellers kun i spansk, hvor den er den sædvanlig udtale såvel af b
som af v: Bilbao, beber, vivir. Den klinger som en mellemlyd af b
og v.
Den svenske dialekt i Dalarne udmærker sig ved at have bevaret
det gamle d, det isl. og oldn. ö i faftir, der udtales som det blöde
engelske th i father, nygræsk d i ’ElXäda. Således dal. rtvaida vrida
= isl. oldn. (v)nöa, eng. writhe = raid. Det danske »dh» i gud, gade
etc. kan ansees som en svækket varietet, der frembringes ved en lösere
tilslutning. I den fynske dialekt bliver dette dh ganske stumt: et fa1
sö’ grö’, et fad söd gröd; »jæ vee do glæer de mæ de giae», jeg ved du
glæder dig med de glade. De fleste norske og svenske dialekter stå
på “samme standpunkt, f. ex. go god, gla glad, far, mor, bror etc.
Man kan heraf slutte, at d mellem vokaler tidligere i norsk og svensk
har havt en lignende udtale som i dansk. Kun i en liden afkrog af
Norge i det nordlige af Bergen stift (Nordfjord og det sydlige af Sönd
rnöre) har d beholdt sin gamle udtale d : sanden er dande, sauen (fåret)
er död; i nogle af nabobygderne er dette forhærdet til rent d. Også
i svensk er rent d meget almindeligt, men er vel i regelen en kunstig
udtaleform ligesom i norsk, undtagen ved den såkaldte tiljævning: vådå
f. vada, hvor den betonede vokal er kort, og d bliver behandlet som
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
