Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 187 9.
de samtidige bevægelser i udlandet (t. ex. Jødefejden, den franske
parlamentarismes indflydelse o. s. v.).
Der står endnu tilbage at nævne for denne periodes vedkom
mende nogle skrifter, som angå den danske kirkes liistorie. Det ene
er H. M. Fengers Bidrag til Hans Egedes og den grønlandske Missions
Historie 1721—1760. Medens Reformations-tiden og det følgende år
hundrede ikke havde nogen sans for missionen, blev interessen herfor
mere levende i pietismens dage, og af denne udsprang t. ex. von
Westen’s mission hos Lapperne. Også på den gamle nordiske koloni
Grönland begyndte man at tænke, og man kan sige, at for dette land
netop tiden for en mission var kommet, og jordbunden forberedt for
modtagelsen af kristendommen. Kraften i de indfødtes religion var
opbrugt, og forfaldet i sin begyndelse, ligesom den oflenlige moral
var slappet. Hans Egede var i sine planer om at kristne Grøn
lænderne påvirket af v. Westen, men medens denne på pietismens
vis søgte en opvækkelse med tårer og suk og yndede prædiken om
lammets forsonende blod, tilhørte Egede snarere den lutherske ortho
doxi; hans forkyndelse havde en gennemgående historisk karakter og
vilde oplyse hedningerne om Gud, menneskets skabelse, fald og for
soning, for så ad samvittighedens og tænkningens vej at lede dem til
troen. Man mærker iøvrigt i Egede’s opfattelse af den danske konges
stilling til Grønlænderne og i den tugt og disciplin, som han kræver,
tydelig tidens absolutistiske og religiøse forestillinger. På en hel
anden måde optrådte de af grev Zinzendorf på samme tid udsendte
herrnhutiske brødre, der slog sig ned på Godthåb, og af hvem Egede,
skönt han stillede sig venlig til dem, dog, nærmest høstede utak.
løvrigt havde også disse missionærers optræden gode sider. De vare
praktiske, nöjsorarae og ivrige for deres gerning; de lagde an på at
gribe hedningernes hjærter og vække deres syndsbevidsthed ved frem
stillingen af den kærlighed, som er åbenbaret i Kristi komme. Denne
inderliggørelse af kristendommen, den smukke salmesang og til
talende gudstjæneste kunne fremhæves som fortrin, medens man som
mangler kan nævne den ensidige udvikling af følelseslivet og det
tunge åndelige åg, de lagde på menigheden. Det bör iøvrigt huskes,
at brødrene kun høstede, hvor Egede havde sået, og at de fandt den
bedste missionsmark, hvor han havde forkyndt ordet. Pastor Fenger
har fra arkivet i Herrnhut og flere andre manuskriptsamlinger kunnet
give mange nye bidrag til denne virksomheds historie. Han gennemgår
til slutning Paul Egede’s optræden på Grönland og hans og faderens
senere virksomhed for den grønlandske mission hjemme i Danmark.
Vi fandt således i denne bog et bidrag til belysning af pietismen
og dens virksomhed for praktiske formål. I indledningen til Den
danske Kirkes Historie i Arene 1801—1817 (Iste hæfte) har pastor
L. Koch også dvælet ved denne religiøse retning og dens efter-
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
