Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 1 879.
virkninger. Pietismen havde ved sine yndlingslærdomme om den menne
skelige naturs grundfordærvelse, om djævlen og om forsoningen ved Jesu
blod og ved sine lange og hyppige andagtsøvelser ofte netop vakt lede
hos den opvoksende slægt og drevet den over til det modsatte af, hvad
man tilsigtede. Den såkaldte overgangs-theologi virkede på samme måde,
som pietismen havde begyndt, næmlig til at udløse den hellige skrift af
kirkens herredomme; men medens tidligere de troendes stemninger og
følelser skulde fortolke skriften, blev det nu den sunde menneskeforstands
ræsonnement. Pietismen havde talt så meget om, hvad der var praktisk
og nyttigt, og også denne side greb rationalismen; det er dens blivende
fortjæneste at have hævdet tolerancen og at have vist varm interesse for
alle de fortrykte og tilsidesatte.
Oplysningstiden har dog på intet punkt vist en större revolution end
i opdragelsesvæsnet. Skolen skulde emanciperes, og kirken og dens lære
forbedres gennem skolen. Man søgte at indføre Basedow’s og Pestaloz
zi’s methoder i landet, og pastor Koch bemærker med hensyn til datidens
theorier, at de dog havde det fortrin at betone hele den psykologiske
side af opdragelsen og at indse, at börn må behandles som börn, medens
det mål, man stillede sig, »at være den gode borger», var sat for lavt;
der manglede i undervisningsmethoden,. i følge hvilken alt skulde med
deles gennem anskuelse, tilstrækkelig alvor og tilskyndelse til selvarbejde.
Det havde hidtil stået mådelig til med seminarierne og uddannelsen af
skolelærerne, men nu toges der med alvor fat derpå. I Vesterborg på
Låland indrettede pastor (senere biskop) Boisen et seminarium, som han
forestod med megen iver og dygtighed; og samtidig med, at man således
stræbte efter at fremme seminaristernes uddannelse, søgte man tillige at
holde dem nede ved den bondestand, hvorfra de vare udgåede, og at
værne dem mod indbildt overlegenhed i kundskab eller dannelse. I hvor
utilstrækkeligt et antal landsbyskoler fandtes, fremgår af, at der t. ex. 1803
på Bornholm ikke var en eneste landsbyskole, og det stod kun dårlig til
med dem i købstæderne. Under den vågnende store interesse for skole
væsnet blev der på mange punkter røvet og plyndret fra kirken, således
blev de residerende kapellanier i købstæderne nedlagte. Grev C. F. D.
Reventlow på Kristianssæde viste en ædel og smuk virksomhed for skole
væsnet, idet. han ombyggede og udstyrede rundelig de 12 skoler på sit
gods —et exempel, som flere andre godsejere efterfulgte. Endelig ordnedes
skolevæsnet ved forordningerne af 29. juli 1814, der endnu den dag i
dag udgöre grundlaget for hele skolelovgivningen, og mod hvilke man
vel kan rette mangen bebrejdelse, således at den undervisning, der ind
førtes ved dem, blev væsenlig formel, men som dog have den fortjæneste
at sætte religionsundervisningen øverst og ikke at have givet sig de nye
pædagogiske theorier i vold, men holdt sig på det jævne.
Forf. skildrer endvidere de ledende mænd, det theologiskc fakultet,
der dog kun havde en riuge indflydelse, og den theologiskc videnskabe-
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
