Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L.
ALBRECHT DURER.
O. MULLER: Albrecht Durer. Et Tidsbillede fra Renaissancens Tid. (»Kultur
historiske Personligheder», udgivne af H. Trier. IX.) København 1879.
Forfatteren af dette lille skrift (105 sider) er en mand, der har
gjort sit navn kendt og anset i Danmark på ganske andre områder
end det kunsthistoriske, næmlig som jurist, som mangeårigt medlem
af højesteret, i sin tid også som medlem af rigsdagen, hvor han havde
stor indflydelse på Danmarks nyere næringslovgivning. Efter at være
udtrådt af højesteret har forfatteren, der altid har haft en levende
interesse for kunsten, benyttet sit otium til at give det læsende pu
blikum en skildring af en af kunstens störste skikkelser, Albrecht
Diirer. Hans lille bog gör i det hele ikke fordring på mere end at
give en bearbejdelse af, hvad der er givet ved andre forskeres ar
bejder, og løser denne opgave fuldstændig godt. Fremstillingen er
klar og ren og bærer gennemgående præg af den modne intelligens
og grundige videnskabelige dannelse, som forfatteren har forud for
de fleste, der popularisere kunsthistorien. På et enkelt punkt har
bogen en særlig fortjæneste ved at give et selvstændigt kritisk bidrag
til Durer’s personlige biografi. Som bekendt har kunstnerens hustru
(Agnes, født Frey), så langt som efterretningerne nå tilbage, haft et
dårligt ry på sig som en trættekær og utålelig kvinde, der, uden
forøvrigt at være lastværdig, forbitrede sin ædle mands liv ved sin
aldeles usympathetiske karakter. Durer’s seneste og i mange hen
seender dygtigste biograf, prof. M. Thausing i Wien, har gjort et
hidtil, så vidt vides, uimodsagt forsøg på at rense fru Agnes
for de gamle beskyldninger og at fremstille Durer’s ægteskab som et
normalt forhold. Det hændes overhovedet hyppig vor tids kunsthisto
rikere, at de, i deres iver for at göre fortidens udmærkede kunstnere
ret tilgængelige, behagelige og præsentable for vor egen tids bedre sel
skab, ikke alene slibe kanterne temmelig stærkt af kunstnerne selv, men
også gerne idealisere deres hustruer og alle deres forhold. Muller
behandler i sin bog denne sag noget udførligere og anvender meget
heldig en objektiv juridisk methode på den, som minder om høje
sterets praxis. Han kommer til det modsatte resultat af Thausing’s
og hævder traditionens gyldighed. Da det ikke er ligegyldigt for
historien, hvorledes en af de störste produktive kunstnere, hvis per
sonlige karakter forøvrigt står i klart lys for eftertiden, har været
stillet i et så indgribende livsforhold som ægteskabet, vilde det være
ønskeligt, om forfatterens overbevisende behandling af dette problem
kunde blive bekendt også udenfor Danmark, navnlig i Tyskland.
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
