Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGYPTERNES LÆRE OM SJÆLENS UDØDELIGHED OG
TILSTAND I DET ANDET LIV.
AF
J. LIEBLEIN.
Biskop D. G. Monrad fortæller i »Liberalismens gjenmæle til biskop
Martensens sociale ethik» etsteds fölgende: »Jeg var engang ude på det
store verdenshav. Det var et stærkt uvejr, en forrygende storm. Jeg
havde de fleste af mine kjære med mig. Da kom en umådelig bölge,
knuste roret, slog ovenfra ned i kahytten. Man måtte være fattet på at lide
skibbrud, på at dö. Jeg negter ikke, at det var mig en höist uhyggelig
tanke, at mit, at mines legemer skulde fortæres af havets fiske, blive be
standdele af deres legemer, og at så disse fiske atter kunde blive fortæ
rede af andre mennesker».
Den uhyggelige tanke, som trængte sig ind på biskop M. i hint döds
svangre öieblik, er ikke ny. Den kan forfölges i en ganske identisk form
lige op til de förste kristelige århundreder og har uden tvivl oftere været
gjenstand for lærde forskninger og dybsindige spekulationer. Den kristne
filosof Athenagoras, der levede i Alexandria i det andet århundrede af
vor tidsregning, imödegår i sit skrift om de dödes opstandelse nogle na
turfilosofers indvendinger, som han gjengiver således: »Mange mennesker
omkomme ved skibbrud og i flodernes strömme, og deres legemer blive
o * O
til fode for fiskene. Mange dö på landjorden ved en eller anden ulykkes
hændelse, således at deres legemer blive liggende übegravede som ådsel
for de förste bedste dyr. De således fortærede lig, deres lemmer og be
standdele blive fordelte og spredte blandt en stor mængde dyr og ved for
döielsesprocessen assimilerede med dem. Men nu ere igjen disse på mang
foldig måde skikkede til næring for menneskene; de komme i de menne
skelige maver og assimileres med de menneskers legemer, som have for
tæret dem. Det er følgelig absolut nødvendigt, at de menneskelige lem
mer, som ere fortærede af hine dyr, gå over i andre menneskelegemer.
Idet de derhos anföre menneskeædere, som direkte överföre fremmede
Nordisk tidskrift. 1880. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
