Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGYPTERNES LÆRE OM SJÆLENS UDÖDELIGHED OG TILSTAND I DET ANDET LIV.
höre et lignende ræsonnement i vore dage. Vi træffe det endog i biskop
Monrads åndrige skrifter som et moment i nutidens diskussion om lig
brændingen.
Det er vel neppe engang berettiget i dette stykke at bebreide ægyp
terne for kras materiel plumphed. Thi her er det jo netop tale om menne
skets materielle del, om legemet. De vidste meget vel at tænke og tale
på åndelig vis, når iler handledes om den menneskelige ånd. De skjel
nede nemlig skarpt og bestemt mellem ånd og materie, sjæl og legeme.
Forsåvidt kan man med större ret bebreide den åndrige Voltaire for at
have dömt og talt på legemlig, materiel vis om menneskets ånd, når han
på sin sædvanlige harcellistiske måde synes at ville reducere sjælen til et
vindpust. »Grækerne og andre nationer, siger han, behagede at benævne
det, som de übéstemt forstod ved ånde, liv, sjæl, for vind, pust, pneuma.
1 en henseende var altså sjæl og vind det samme for oldtiden. Og der
som vi sagde, at mennesket er en pneumatisk maskine, så vilde vi kun
oversætte grækerne. Komerne efterlignede dem og betjente sig af ordet
spiritus, ånde, pust. Sjæl, pust var den samme ting. Fönikernes og, som
man antager, kaldæernes rouhak betöd ligeledes pust, vind. Da man
oversatte bibelen på latin, brugte man altid uden forskjel ordet pust, ånde,
vind, sjæl».
Ægypterne talte på åndelig vis om ånden, på legemlig om legemet.
Sjælen var et, legemet et andet, om end deres forbindelse ansåes nödvendig
til lyksalighed.
Herodot fortæller, at ægypterne vare de förste, der lærte om sjælens
udödelighed. Det kan være tvivlsomt, hvorvidt? de absolut’ taget vare de
förste. En så stor og for menneskelivet betydningsfuld tanke trænger
lang tid for at arbeide sig frem til klarhed og bestemthed. Men blandt
de folkeslag, historien kjender, vare ægypterne de förste, der udtalte den
klart og bestemt og opstillede den som en af hovedpillerne i deres reli
gions- og morallære.
De have herom efterladt sig en uendelig mangfoldighed af indskrif
ter på gravenes vægge, på ligkister, på gravstene, på papyrusruller. Nogle
af disse ere forskjellige i indhold og form; men de fleste ere mere eller
mindre fuldstændige kopier af en og samme text, der, når de herhenhö
rende texter skulle klassificeres, må opföres som nr 1, nemlig:
1. Den såkaldte dödshog. Denne var i sin tidligste oprindelige skik
kelse kort og enkelt, men i tidernes löb udvidedes og forögedes den ved
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
