Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGYPTERNES LÆRE OM SJÆLENS UDØDELIGHED OG TILSTAND I DET ANDET LIV.
En anden afvigende opfatning, hvortil vi nu gå over, skriver sig der
imod utvivlsomt fra en ældre tid, da den er udtalt i dödsbogen, og det
i partier af den, som findes optagne i meget gamle afskrifter. Jeg har
allerede tidligere hentydet hertil, nemlig ved oversættelsen af det 42de
kapitel af dödsbogen. 1 dette kapitel hedder det, at de enkelte menne
skelige legemsdele ere skabte ved benyttelsen af forskjellige guddomme
som stof, at de altså ere udgåede, emanerede fra disse guddomme. Dette
vil egentlig ikke sige andet, end at mennesket er udgået, emaneret fra
den eneste, höieste Gud. Thi ligesom de forskjellige lemmer ere dele af
det enkelte menneske, således ere også de forskjellige guddomme, fra hvem
de menneskelige lemmer ere udgåede, kun dele af, åbenbarelsesformer,
organer for den ene, höie Gud. Jeg har derfor troet heri at kunne se
en slags emanationslære.
Men dette er ikke det eneste sted i dödsbogen, som antyder en så
dan lære. Jeg skal særlig minde om begyndelsen af det 17de kapitel i
dödsbogen, hvor den afdöde identificerer sig med guddommen og siger
om sig selv: »Jeg er guden Tum, som existerer alene på himmeloceanet;
jeg er guden Ea (solen) i sin förste strålende opgang; jeg er den store
gud, som har skabt sig selv; jeg er fuglen Fönix, den store, som er i Helio
polis; jeg er guden Chem i hans fremtræden». Dette kan ikke godt be
tyde, at den afdöde skal forvandle sig til flere grundforskjellige guddomme
på én gang, men kun, at han identificerer sig med de forskjellige åbenbarel
sesformer, med de forskjellige personer, i hvilke den ene gud er frem
trådt. Ja, når det hedder: »Jeg er den store gud, som har skabt sig selv», så
kan derved ikke engang en særegen åbenbarelsesform være angivet, men
kun en særegen egenskab, som förövrigt var fælles for Ea, Tum o. s. v.
Ligesom de mange enkeltguder sandsynligvis have udviklet sig af den
oprindelig ene gud, solguden Ea, således synes det at fremgå af dette og
andre steder, at forestillingen om den ene gud aldrig ganske er uddöd
blandt ægypterne. Lepsius siger herom: »Den tanke lå gjennemgå
ende til grund, at det rene og retfærdige menneske på én gang var
et enkeltvæsen og den höieste gud selv, som frivillig havde antaget det
enkelte menneskes form og existence, men ved dets död vendte tilbage
i den guddommelige existence. Alle retfærdige mennesker, ligesom over
hovedet alle fra gud stammende enkeltvæsener, således også de enkelte
guder, ere hans lemmer, eller meget mere hans forskjellige navne, d. e.
de forskjellige sider eller former af hans åbenbaring, som kun i denne
verden vise sig som særexisteheer, men i den hinsidige, uden at opgive
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
