Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. LIEBLEIN.
sin individualitet, dog tillige igjen blive gud selv». Dette er hovedsage
ligt rigtigt, kun i et enkelt punkt noget skjævt opfattet. Thi det er van
skeligt at forstå, hvorledes mennesket i det hinsidige liv på én gang kan
bevare sin individualitet og vende tilbage i sin guddommelige existence.
Men den skjæve opfatning skriver sig uden al tvivl fra den ovenantydede
sammenblanden af de forskjellige skolers dogmer.
At den afdöde bevarer sin individualitet, er nemlig en forestilling,
som hænger sammen med den lære, at den dödes salige liv består i at
seile på solbåden sammen med solen og hans fölge. Den anden forestil
ling derimod, at mennesket ved döden vender tilbage i sin guddomme
lige existence, igjen bliver gud, hvorfra det ved sin jordiske födsel ema
nerede, forudsætter naturligvis, at den menneskelige individualitet i det
hinsidige liv tabes, idet den går op i, smelter sammen med den guddom
melige personlighed.
Disse to forestillinger udelukke altså hinanden, ligesom de også hænge
sammen med to indbyrdes stridende troessystemer. Det ene system er gået
ud fra solen som den eneste oprindelige gud, der efterhånden har fået
en hel hærskare af guder under sig og ved siden af sig; disse have skabt
verden, menneskene og alle ting, og mennesket skal, efterat have levet
et fromt og retfærdigt liv her på jorden, komme i evigt og saligt sam
fund med guderne. Denne opfatning var sikkerlig den almindeligste og
mest udbredte, da den er enkelt, ligetil og let forståelig. Det andet sy
stem derimod, således som jeg tror at kunne læse det ud af texterne,
og hvilket jeg har karakteriseret som en slags emanationslære, er mere fi
losofisk og kan kuns være opstået og have fundet udbredelse blandt de
lærde og i de filosofiske skoler. Ifölge dette skal mennesket, således som
vi se af det 42de kapitel af dödsbogen, være udgået, emaneret fra gud
dommen og vil tilsidst, efter hvad det 17de kapitel af den samme bog
lærer os, vende tilbage i, gå op i, blive identisk med guddommen. Idet
det 42de kapitel angiver udgangen fra gud og det 17de kapitel tilbage
gangen i gud, have vi altså hist det förste og hör det sidste trin i den
ægyptiske emanationslære. Det er desårsag ikke en blot og bar lösreven,
fragmentarisk tanke, som vi her möde hos de gamle ægyptere, men et
fuldt uddannet system, hvilket jeg ikke ved at betegne bedre end som en ema
nationslære. Og denne må være opstået allerede i en tidlig tid blandt
ægypterne, da den findes antydet i det 17de kapitel, som horer til de
ældste partier af dödsbogen, og læses blandt andet på ligkister fra. det
13de, ja endog fra det Ilte dynasti.
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
