Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGYPTERNES LÆRE OM SJÆLENS UDØDELIGHED OG TILSTAND 1 DET ANDET LIV.
Som ovenfor nævnt, siger Herodot, at »ægypterne ere de förste,
som have udtalt den mening, at den menneskelige sjæl er udödelig»;
men vi have ladet unævnt, at han sammesteds föier til, at sjælen,
»når legemet oplöses, altid går ind i en anden nyfödt skabning; når
den nu hver gang har vandret gjennem alle dyr på jord, i vand og
i luft, så går den igjen ind i et til verden kommende menneske
legeme, og denne omvandring gjör den i löbet af tre tusen år».
En sådan lære have vi ikke hidtil fundet antydet i nogen gam
melægyptisk indskrift, og videnskaben er derfor tilböielig til at antage
en eller anden misforståelse hos Herodot i dette punkt, enten foran
lediget ved indernes sjælevandriugslære eller ved ægypternes lære om
sjælens vandringer gjennem underverdenens regioner. Men da viden
skaben samtidigt må indrömme, at Herodot, i almindelighed taget,
har været vel underrettet, og at han ofte tilsidst har fået ret i ting,
hvori den overmodige kritik en tid lang har troet at kunne hovme
sterere ham, så bör vi af skade blive kloge og ikke uden videre afvise
Herodots beretning som falsk.
Den ægyptiske civilisation har bestået længe, mindst i 3000 år,
og den var ikke, som man tidligere har været tilböielig til at antage,
noget dödt, stivt og übevægeligt; dens liv var derimod undertiden
stærkt pulserende og i kraftig udvikling,, og jo nöiere vi lære det at
kjende, desto mere overbevises vi om dets rigdom og mangfoldighed.
Yi have seet, at der i de’ forskjellige tider og skoler herskede afvi
gende meninger om det hinsidige liv, og der er egentlig intet i veien
for, at også den af Herodot omtalte sjælevandringslære kan have væ
ret gjængs i Ægypten til en bestemt tid og i en bestemt kreds, om
end, måske blot tilfældigvis, ingen herhenhörende text endnu er
fundet.
Den moderne videnskabelighed har seet sig istand til at sondre
ud flere af disse afvigende meninger, således som jeg i det foregå
ende har sögt at vise, og hvad for mig har været hovedhensigten med
denne afhandling. Det er muligt, ja endog sandsynligt, at den i
fremtiden vil kunne sondre ud og påvise endnu flere.
Men ved siden af disse blandt de lærde og i dannede klasser hist
og her opdukkende afvigende dogmer var og blev til alle tider den
lære den almindeligste og mest udbredte blandt folkets store masse i
Ægypten, at det döde legeme hinsides graven skulde gjeuforenes med
sjælen, så at mennesket, efterat vanæ erklæret retfærdigt for Osiris’
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
