Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKAE I
materielle hindringer stundum en vis vanskelighed for indtrængel
sen og opfattelsen. Og denne indskrænkning gör sig ikke blot gældende
ved det nærværende, ved det, som foregår i øjeblikket, men indtil en
vis grad også ved det forbigangne, ved historien. Det store folks år
bøger omfatte et mangfoldigere, forstand og fantasi stærkere og alsi
digere vækkende stof, hvis bearbejdelse og fremstilling lover större
udbytte også for bearbejderens egen uddannelse, til hvilken det stund
um stiller et mere omfattende krav. Jeg er ikke ganske uden frygt
for, at den nyere danske historiske litteratur bærer nogle mærker af
det tryk, som en ensidig fordybelse i et stærkt begrænset stofs smålige
enkeltheder kan udøve. For en del kan dette hænge sammen med de
nærmest foregående århundreders statsform. Både statsformen og den
större bevægelses samling om fremragende deltagere lige overfor et
stort publikum fremkalde den ejendommelige, for den livlige og be
skuelige overlevering af fortiden så vigtige memoire-litteratur, som vi
indtil den nyeste tid næsten ganske have savnet. Vistnok tilhører alle
folks historie enhver, der kan og vil tilegne sig den; men det er ikke
altid let at göre det fremmede hjemligt for sig selv og især for andre.
I den sidste henseende ville vi dog, hvad digterisk bearbejdelse af det
historiske stof angår, ikke glemme, at Schiller kun har hentet æmnet
til to af sine historiske tragedier i hjemmet, dertil regnet Schweiz,
men,til tre fra Frankrig, Spanien og England; og at den nyere franske
poesi ikke har øst stærkt af den franske fortid.
Den, der vokser op i et mindre folks midte, finder hos dette kun
en mindre omfattende og mindre alsidig litteratur til sin ånds næring
og uddannelse, fordi den litterære produktion står i et naturligt forhold:
på den ene side til gennemsnitsantallet af de produktive kræfter, og
på den anden side til störreisen af det med åndelig modtagelighed og
materielle midler udstyrede publikum. Lige så vel herved, som ved
den lige foran antydede nødvendighed af at udvide overblikket over
livet, opstår for medlemmerne af det mindre folk trangen til benyttelse
af fremmed litteratur, og først ved tilegnelsen af et fremmed sprog
stilles de under samme vilkår, som det större folks medlemmer have
umiddelbar (men dog, når man regner den hjemlige litteratur med,
lidt bedre). Endnu bör det vel tilföjes, at når den, der kommer fra
det mindre land, i de större lande søger udvidelse af blik på livet i
det hele eller af kundskab og indsigt i bestemt retning, er det ham
ingenlunde altid så let overalt at finde adgang og navnlig trænge ind
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
