Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN,
i det indre samfundsliv i alle kredse, som for den, der selv kommer
fra et större land og støttes derfra, ofte omgiven selv på det fremmede
sted af talrige og indflydelsesrige landsmænd.
Vende vi os nu fra det almindelige livs forhold til de særlige
dannelsesmidler og dannelsesiudretninger, erc vi vistnok berettigede til
at gå ud fra, at det mindre folk forholdsmæssig har lige så stor til
gang af gode kræfter, navnlig personlige, til at udstyre sine lærean
stalter med, som det store; men af forholdsmæssigheden følger just, at
det, der er sjældnere, til en vis grad kan savnes i den mindre kreds, og
at der her ikke er den samme mulighed for en udjævning og gensidig
supplering, som i den större. Dette berører et punkt, som på dette
sted ligger os alle nær; næmlig universiteterne. I et land, hvor der
findes tyve universiteter, kan der lægges an på ved samling og udvalg
af de bedste kræfter at hæve nogle til et særlig höjt standpunkt i alle
retninger, og selv udenfor dette mindre antal kan af de øvrige univer
siteter det ene bøde på og udfylde det, hvorpå det for öjeblikket
skorter ved andre. Den, der søger videnskabelig uddannelse, har, om
end begrænset ved ydre forhold, dog altid et vist valg af det bedste
eller bedre, han har lejlighed til at sammenligne retninger og methoder,
hvilket er lige frugtbringende for den enkelte og for læreanstalterne
indbyrdes. Det universitet, der står alene, må nødvendig oftere have
sine mindre stærke sider og finder ingen udfyldning andensteds. Af
hvilken vigtighed denne betragtning er for de nordiske universiteter,
ikke blot med hensyn til bedømmelse af dem, men tillige som opfor
dring til ’tilnærmelse, er af sig selv klart, uden at vi behøve her ved
siden af de personlige kræfter at tage hensyn til det ydre apparat af
samlinger, forsøgsmidler o. s. v. ved og udenfor universiteterne. Hei
er tillige stedet til at henpege på, hvorledes den omstændighed, at den
åndelige stræben, rettet på et vist videnskabsfag, må søge en bestemt
plads for virksomhed og en existens som lön for bestræbelsen, har til
følge, at udsigterne og dermed opfordringen til anstrængelse og til at
bygge en livsplan og et livshåb for studiet blive færre og usikrere,
en jævn eftervækst af gode kræfter i alle retninger vanskeligere et
forhold, der iblandt andet viser sig ved privatdocent-iustitutionen.
På grundlag af de givne forudsætninger og midler under og efter
deres benyttelse skal den enkelte (dette er det andet hovedraoment i
vor betragtning) udvikle sig og udfolde sin virksomhed imellem sine
samtidige under gensidig berørelse og udveksling med dem en be-
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
