Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ALMINDELIGE ÅNDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.
Forholder dette sig nu således, da følger for os, som nu engang
ere små, aller først den forpligtelse ikke at göre os endnu mindre,
men om muligt större; og denne forpligtelse gælder lige meget for
alle de tre skandinaviske folk, fordi de alle ere små og ved enighed
og enhed blive ikke lidet större. Medens ethvert af folkene frit og
selvstændig må udvikle de i det boende kræfter, må enhver bestræbelse
for at løsne eller svække den åndelige forbindelse, det kredsløb af
tanker og forestillinger, som fælles oprindelse og fortid, som overens
stemmelse eller slægtskab i sprog har frembragt eller gjort muligt,
afvises som fordærvelig, og enhver tilnærmelse, der kan ske uden at
krænke særegenheden, betragtes som höjst ønskelig. Vi ville derved
styrke os selv og sammensluttede vinde et större krav på opmærk
somhed udenfra for vort åndsliv.
Aller nærmest må denne betragtning og tanke ligge de nordiske
universiteter, der hvert for sig lide under de indskrænkende vilkår,
som ovenfor ere betegnede, og som vi have henvist til, så vidt de
særlige formål og forudsætninger i visse retninger tillade det, at støtte
og udfylde hverandre ved personlige og materielle kræfter, ved sam
kvem og udveksling. Det er let nu at se, måske at spotte over de
overdrivelser, de overhede og upraktiske forhåbninger, der ledsagede
de første nordiske studentertoge. Ingen tænker længer på i hast at se
en ny forening af de tre skandinaviske riger; og vi vide vel, at selv
hvis de tre nordiske folk vare sammensmæltede til en fuldstændig en
hed, vilde det næppe være deres opgave (i Europa) »at føre til frihed
folkenes sag»; men derfor skulle vi ikke opgive, vi skulle tvært
imod, studenter og professorer, fastholde og nære den grundtanke og
stemning, der gav sig udtryk i hine toge; vi skulle hævde, at den til
nærmelse imellem de tre folk ikke blot i materiel henseende —,
der siden er sket og i dette øjeblik er i færd med at skride videre
frem, har sit udspring fra hin tanke og fører tilbage til den.
Når jeg kunde føle mig fristet til her at udtale et strængt ord
om bestræbelser i Norge for ad en forkert vej at udjævne den afstand,
der under kulturens historiske udvikling i landet er fremkommen
imellem de dannedes og dannelsens sprog og bygdernes almuesprog,
ved at gå tilbage i stedet for at drage frem, så afholdes jeg derfra
ved betragtningen af den skæve retning, der fornemmelig er kommen
frem i vort specielle fædreland, og som bilder sig ind, at vi burde
søge vor trøst og hjælp i at løsrive os fra det fælles europæiske kultur-
491
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
