Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKAE I
grundlag, aller mest fra, hvad der geografisk og historisk ligger os
nærmest, og bygge vor fremtids-udvikling på et nyt, i Norden genop
gravet eller umiddelbar af vor særlige folkelighed fremvokset grund
lag. Det gælder ikke om at skjule os, hvor vi dog vilde findes som
bytte, men om at hævde vor plads og vor ret i det erhvervede og op
nåede.
Dernæst slutter sig til sammenholdspligten den næste pligt: på alle
åndens områder uden smålig forfængelighed men med bestemthed at
fastholde, hvad der er vort, og efter ævne at göre vore bidrag til den
fælles dannelse gældende og skaffe dem anerkendelse. Den hæsligste
modsætning til denne pligt danner bestræbelsen for at drage indre
partistrid ud for fremmedes öjne og for dem at give vrængebilleder af
vore tilstande og nedsætte det betydelige, for at ophöje, hvad der i
det höjeste er antydning af noget nyt, endda noget i sit udspring
fremmed. Ævnen til let og kraftig at løfte stemmen i fremmed sprog
form til forsvar for fædrelandske interesser må iøvrigt just et lidet
folk ønske uddannet hos ikke altfor få.
Men medens vi skulle værge os mod lidenhedens tryk, skulle vi
fremfor alt til trøst og opmuntring rette vort blik på et sandt og stort
gode, som vor stilling medfører. Om de store folk ville modtage,
hvad vi kunne yde til åndslivets fremme og derved opmuntre os til
at yde mere, afhænger for störste delen af dem selv. De kunne dog
måske også overse og lade übenyttet et og andet, som det ikke vilde
have været dem til skade at lægge mærke til. Men én ting kunne de
ikke berøve os, og det er; den heldige stilling, vi indtage ved at stå
udenfor de store folks i sig selv afsluttede hårde ensidigheder og egen
kærlige rivaliteter, og fra vort rolige stade at kunne iagttage, lægge
til rette og benytte, hvad der hos dem fremkommer. Vi stå ikke blot
ved betragtningen af fænomenerne udenfor de parti-lidenskaber og de
koteri-indflydelser, som göre sig gældende hos det enkelte folk; men
vi kunne stille, hvad der foregår hos det ene folk, sammen med be
vægelserne hos det andet, og i denne sammenligning finde en vigtig
understøttelse for en vis rolig alsidighed, der ikke behøver at svække
den ivrige deltagelse i, hvad der synes os sandt og godt. Dette gælder
både om totaludviklingen i det store og om retningen i de enkelte
videnskaber. Vistnok er med dette frie valgforhold til de större kredse
forbundet den følge, at vor litteratur i indhold og form til en vis
grad kommer til at savne det præg af ensartethed, som kan göre sig
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
