Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N. MADVIG. OM DE SMÅ FOLKS STILLING OG VILKÅR I
id vil komme, da denne plads må indrommes, hvor meget end den
overskiielige sammenhæng i kulturudvekslingen og meddelelsen synes
at ville forrykkes og forstyrres ved optagelsen af et hidtil så fjærnt
stående og i sproglig henseende så afvigende element, især da det
mægtigste slaviske folk, Russerne, ikke har gennemgået og ikke er
blevet berørt af en forberedelse gennem den romersk-latinske kultur
arv, som også i borgerlig henseende har været så væsenlig for de
vestlige folk.
Imellem de gamle og anerkendte medlemmer af det europæiske
kultursamfund er der et folk, som, uden at høre til de små, fra en
glimrende magtstilling, under hvilken det også førte sit sprog til fjærne
lande, er sunket tilbage i en sådan politisk svaghed og åndelig ufrugt
barhed, at det i den nyere europæiske kulturbevægelse træder endnu
mindre frem, end de virkelig små, og næsten ktm gör sig bemærket
gennem sin fortids dåd, også i åndelig henseende: det spanske. Måske
har dog også den omstændighed nogen del i denne forglemmelse, at
det både i geografisk henseende og i åndelig har det store og kraftige
Frankrig imellem sig og det øvrige Europa. Hvis man tænker sig
Spanien vakt til et nyt, kraftigere åndsliv, til en större produktivitet
i de retninger, der også sysselsætte det øvrige Europa, vil det dog
uden tvivl i det ringeste i lang tid —, for at göre sig bemærket i
det øvrige Europa, måtte slutte sig til det sprogbeslægtede Frankrig,
ligesom trænge frem og lade sig høre derigennem. Naturligvis gælder
det samme i endnu höjere grad om Portugal.
Dette tanke-experiment hænger sammen med en betragtning, der
ikke er uden betydning for de nordiske folk. Med den fuldeste hævd
else af vor egen selvstændighed skulle vi dog ikke glemme, at der
er et naturlig givet punkt, gennem hvilket vi nærmest slutte ,os til og
kunne trænge ind i den store europæiske kulturbevægelse. Dette punkt
er det geografisk nærmest-liggende, historisk og sproglig beslægtede
Tyskland; at ville skjule dette for os selv, er i mine tanker forkért
og skadeligt. Lige så meget som jeg afviser enhver underdanig af
hængighed af tysk videnskab og dannelse, lige så meget beklager jeg,
at en om end meget forklarlig forstemning har forledet de ældre og
ved deres exempel og anvisning de yngre til at undervurdere og til
sidesætte bekendtskabet med den rige tyske litteratur, vanen og fær
digheden til at benytte den. Vore svenske frænder følge her en
rigtigere vej, fra hvilken de rigtignok ikke have haft den hårde fristelse,
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
