Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET ALMINDELIGE ANDSLIV OG KULTURBEVÆGELSEN.
gældende hos det store folk, men som også kan udarte til en betænke
lig manér, det være sig som fransk klassisk rhetorik eller som tysk
tung grundighed eller »überschwänglichkeit». For den fordel, som den
enkelte for sin udvikling kan drage af det hele forhold, ligger i det
ringeste heri ingen hindring. Og her ere vi da ved det, der til sidst
med al styrke må lægges den, som skal tage aktivt del i det mindre
folks åndsliv, på hjærte. Han skal hengive sig til sagen, til den op
gave, han har valgt sig, med fuld kærlighed og übekymret tillid, ar
bejde på at göre sig selv dygtig, uden ængstelig at tænke på, hvad
der opnås. Der vil opnås desto mere, jo mindre den enkelte for sit
vedkommende spörger derom. Fordybelsen afhænger ikke af virk
ningen udad.
Det være mig tilladt endnu at tilføje et par bemærkninger, der
knytte sig til den hidtil gennemførte overvejelse. Den følelse af over
legenhed, som de store medlemmer af folkenes kultursamfund stundum
lægge for dagen lige overfor de mindre mægtige, har også givet sig
et udtryk i den i den nyere tid i Tyskland indførte betegnelse af visse
sprog som »kultursprachen», hvilken klasses omfang man dog ikke
det jeg véd bestemt har angivet. For så vidt som man nu ved
dette navn skulde ville betegne sprog, der bar stærkere præg af kul
turen eller vare mere egnede til dens udtryk og udvikling, må denne
forestilling på det bestemteste afvises som aldeles übegrundet. Vil
man derimod alene betegne, at visse sprog i følge folkenes magtstilling
og hele udad-gående virksomhed få en större rolle i den europæiske
kulturs og civilisations udbredelse, da ligger deri noget unægtelig sandt.
Jeg har selv 1842 udtalt den sætning, at de øvrige verdensdele syntes
bestemte til at erobres for den europæiske kultur i engelsk form, efter
at den spanske og franske kolonisation er standset og tilbagetrængt,
eller dog overflöjet. Men det tyske sprogs rolle i denne henseende
turde, trods den talrige tyske udvandring til Nordamerika og bestræb
elserne for dér at bevare tysk tale og livsform, og trods erhvervelsen
af nogle Sydhavs-øer, dog til sidst indskrænke sig til, hvad der just
ikke med altfor öm samvittighed er udrettet og udrettes imod øst.
Her er længe ført og føres en kamp om grænsen mellem germansk
og slavisk. Tyskere ville gerne give det udseende af, at der her er
en stor mark for berettigede erobringer, idet de mere eller mindre
ligefrem frakende Slaverne ævnen og berettigelsen til at vinde og ind
tage en selvstændig plads i det europæiske kultursarafund; men den
493
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
