Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. A. CORNELIUSSEN.
net den en vei; de havde ved at spalte bergene gjort det förste rå
udkast til den nuværende model».
Efter at have omtalt gletscherspalterne går Daubrée over til speil
og glidningsflader, der så ofte iagttages især i gruber, eftergjör dem
kunstig og påviser, at de kan opstå såvel langsomt som også pludselig
ved tryk. Ligeså efterlignes i kalksten ved langsomt dryp af syrer de
fra konglomeraterne kjendte, besynderlige indtryk af den ene rundslide
sten, oftest kvarts, i den ved siden liggende. Sluttelig vises, hvorledes
et usammentrækkeligt lag vil forholde sig, når et sådant er beliggende
udenpå en sferoide, der sammentrækker sig, hvordan dette lag vil briste
eller foldes og rynkes.
I kap. 111 beskrives experimenter vedrörende studiet af bergarter
nes skifriglied, fossilernes deformation og visse træk afbjergkjæders struk
turforholde.
Skifrigheden optræder især udpræget ved lerskifrene, men er også
almindelig i mange andre af de lagede bergarter, ligegodt fra hvilken
alder de er; den er tilstede i de metaraorfiske bergarter som gneisen,
i de siluriske og devoniske, men også hyppig i de yngre lag; ja, den
viser sig også som en foliation endog i „virkelige eruptiver, i granit,
syenit, gabbro, trachyt, enkelte porfyrer, lavaer o. s. v. Denne skif
righed viser sig altså, når man udvider den til også at omfatte erup
tivernes foliation, alene herved at være noget, der intet har med selve
lagningen at bestille. Men selv ved de virkelig lagede bergarter er
det ofte, hyppigere, end man kanske har ide om, aldeles tydeligt, at skif
righed og lagning er uafhængige af hinanden, idet den förste ofte hol
der sig uforandret over meget store strækninger, medens lagene er
foldede og böiede op og ned, eller skifrigheden skjærer lagene med mere
eller mindre skarp vinkel. Når bergarternes synlige lag er så ensartet,
at man ikke ved nogen udpræget forskjel kan forfölge noget bestemt,
så bliver denne skifrighed ofte aldeles vildledende og har givet anled
ning til en fuldstændig feiltagelse med hensyn til egnens lagbygning.
Når skifrigheden holder sig med den samme retning og samme fald
over större områder, hvori lagene selv viser sig bölgende eller horison
tale, så beviser dette, at skifrigheden ikke alene er uafhængig af lag
ningen og er fremkommen efter bergarternes afsættelse, men at den
endog er fremkommen senere end deres foldning. At i mangfoldige
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
