Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EXPERIMENTEL GEOLOGI.
tilfælde skifrigheden virkelig har samme retninger som lagningen, bli
ver intetsomhelst bevis imod, at den förstes oprindelse er en anden
og senere end den sidstes.
De fossiler som findes i skifre, har meget ofte undergået endog
betydelige deformationer, de er bievne fladtrykte og udstrakte snart i
én retning, snart i en anden, efter deres stilling i forhold til skifrighe
den. Dette er ikke alene tilfældet med de ældste fossilforende skifres
levninger, men også med langt yngre, som alpernes belemniter, o. s. v.;
man finder de sidste brudte og strakte, så at stykkerne ligger i én linie,
med mellemrummene senere udfyldte af kalkspat og kvarts; en oprinde
lig længde af 5—7 cmt. kan på denne måde være udstrakt over ligetil
30 cmt. Der synes ikke at være tvivl om, at disse deformationer skyl
des den samme årsag som skifrigheden, og at denne årsag er en me
kanisk kraftudvikling; til samme oprindelse synes også at måtte henfø
res den uregelmæssig snoede struktur hos visse kalkstene med lerårer
eller den krusede og fibrose struktur, som andre har antaget, m. m.
Siden man fik öiene op for, at skifrigheden var noget af lagningen
fuldstændig uafhængigt, har man sögt flere forklaringsgrunde. Under
studiet og diskussionen heraf blev det ved talrige observationer påvist,
at skifrigheden stod i forbindelse såvel med de kræfter, der har defor
meret fossilerne, som med foldningens axelinier og de store disloka
tionslinier, og der er al sandsyndlighed for, at alle disse fænomener
skyldes mekanisk kraft.
Experimenter i denne retning er gjort såvel af mr. Sokby som af
J. Tyndall, der begge erholdt skifrig textur i plastiske masser ved tryk
og hamring. Alfr. Trescas smukke experimenter har givet end mere
kjendskab til de indre bevægelser, der opstår, uår faste legemer under
kastes tryk, stærkt nok til at deformere disse. For at få en udpræget
skifrighed frem er det nödvendigt, at massen også har anledning til at
strækkes ud. Tresca benyttede til sine forsög en hydraulisk presse, der ved
hjælp af et stempel pressede den masse, som behandledes, ud gjennem
en åbning af noget mindre gjennemsnit end stemplet og af forskjellig
form. Samme indretning har Daubrée og Tresca i forening siden benyttet.
1 dette apparat behandledes ler, der var törret til en passende, kun
lidet fugtig konsistens, som pressedes ud i en rund eller firkantet streng
efter åbningens form. I förste tilfælde fik man af plastisk ler fra Mon
tereau, blandet med kvartssand, en stærkt udpræget fibrös textur; blan
dedes den med glimmerblade, viste disse en påtagelig tendens til at
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
