Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM STATS-UNIVERSITETER.
hele og i alle enkelte retninger af samfundslivet. Her er altså ikke
tale om en gave, men om ydelse og modydelse. Spørgsmålet må
derfor fra statens synspunkt være dette: Kan staten være tjænt med
at trække sig tilbage? Kan staten, som de sociale forhold ere, und
være forbindelsen med videnskaben ? Kan den ikke det, uden at ud
sætte samfundskulturen for et tilbageskridt, hvis störrelse ikke lader
sig udmåle, så må den også vide, at den ved at krænke den viden
skabelige forsknings uafhængighed, ved at bestemme sit forhold til
den efter andre hensyn end dommen om ævnen og viljen, skader sig
selv mest. Ti hvad den da vilde få til vederlag, vilde ikke længer
være offeret værdt. Der er kun to alternativer, som fra statens stand
punkt kunne have berettigelse; enten at overlade omsorgen for viden
skaben til det private initiativ, eller at betragte denne omsorg som en
stats-opgave. Det tredje alternativ, at vise en kostbar omsorg for
noget, som kaldes men ikke er videnskab, vilde være den mest urime
lige bortødslcn af offenlige midler. Hvis stats-universitetet var eller
blev udtrykket for dette tredje alternativ, vilde det være den mest
tomme og intetsigende institution af verden. Men derfor har denne
tanke heller aldrig kunnet få magten fuldt, og de enkelte retninger,
hvori den har kunnet göre sig gældende, ere nu så godt som allevegne
ved at forsvinde, Det er derfra, stats-universiteterne hente deres livs
kraft; at de hvile på fuld anerkendelse af videnskabens frihed. Og
det er kun ved at fastholde dette standpunkt uden forbehold, at de
ville kunne tænke på at bevare livskraften og undgå cu kraftløs og
betydningsløs skyggetilværelse.
Det være mig tilladt, forend jeg slutter disse betragtninger, at be
lyse dette forhold mellem videnskab og stat på stats-universitetets om
råde ved nogle exempler, hentede fra den særlige videnskab, som det
er mit kald at foredrage ved vort universitet.
Retsvidenskaben har til genstand den hele side_ af stats- og sam
fundsforholdene, som omfattes af retsordenen. Den kommer således
i et aldeles umiddelbart forhold til en del af de spørgsmål, ’som for
holdet mellem videnskabens frihed og de grænser, der skulde drages
for den af hensyn til stat og samfund, fremkalder. Men den måde,
hvorpå videnskabens frihed her gör sine krav gældende, bliver dog
væsenlig forskellig, efter som man har den ene eller den anden side
af retsvidenskabens opgave for öjc.
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
