Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
Som videnskab om den positive ret har retsvidenskaben den givne
retsorden til grundlag. Dens opgave er: samling, fortolkning, syste
matisk ordning. Men dens opgave er ikke en dom om ordningen.
Fra denne side synes altså det felt, hvor kollisioner skulde opstå,
ganske at forsvinde. Nærmere beset er dette dog ikke ganske til
fældet. Den givne retsordens praktiske håndhævelse er lagt i hæn
derne på statsorganer, der herved selvfølgelig må gå ud fra deres
egen opfattelse af dens indhold. Her møder altså muligheden af
en konflikt mellem theori og praxis, og spørgsmålet opstår om theo
riens frihed til at prøve, om regeringens eller andre statsmyndig
heders handlinger eller domstolenes afgørelser cre i overensstem
melse med lovgivningen. Det hører nutildags til de übestridte ting,
at theorien må have denne frihed, at det ligefrem ligger i dens op
gave at fremstille den gældende ret, som er den ved de givne rets
normer fastsatte, medens de retsauvendeude myndigheders af
gørelser ikke som sådanne skabe nye retsnormer. Udelukkelsen
måtte føre til, enten at theorien ganske måtte ignorere praxis, eller
endog, at den måtte gå de spørgsmål aldeles forbi, i hvilke en dissens
kunde ulme. Men at det sidste vilde være at svigte opgaven om
den fuldstændige fremstilling af den gældende ret, er klart. Det
første vilde føre til en kløft mellem theori og praxis, et forhold,
som vilde være til ødelæggelse for retsvidenskaben, og som hos os
heldigvis hører til de for længst forsvundne standpunkter. Når det
derfor undertiden høres, at det f. ex. skulde være betænkeligt at
drage den höjestc domstols afgørelsers rigtighed i tvivl, fordi dette
skulde kunne rokke dens autoritet, eller når det undertiden findes
misligt, at den videnskabelige forskning prøver lovmæssigheden af en
eller anden regeringshandling, når det træffer sig, at dette spörgsmål
får en aktuel, sindene i bevægelse sættende interesse, så kan rets
videnskaben ikke acceptere sådanne vilkår for sin forskning, uden
at opgive sig selv, og det vil ikke falde statsmagtens repræsentanter
ind at opstille sådanne grænser, fordi det vilde være at opgive for
dringen om en virkelig retsvidenskab.
Retsvidenskabens opgave går imidlertid videre end til at frem
stille den gældende positive ret. Den stiler höjere end til en forsk
ning på det felt, der afstikkes ved jus, quod est. Den spörger om
de i tid og rum begrænsede retlige fænomeners dybere grund, og
henter fra retsidéen svar på spørgsmålet om jus, quod fieri debet. I
586
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
