Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIGT.
MULLER, L. Det såkaldte Hagekors’s Anvendelse og Betydning i Oldtiden.
I Kgl. D. Vidensk. Selsk. skr. ste række. Historisk og filosofisk afd. ste bind. I.
Det har noget særlig tillokkende for den videnskabelige drift at
betragte specielle kultur-elementer i deres vorden og forfølge deres
overgang fra et folk til et andet, fra en civilisation til en anden.
Man forbavses over de lange veje, en enkelt national, kunstnerisk
eller religiøs idé kan vandre uden at standses af have og bjærge;
man undres over at se den optræde under mangehånde forvandling.
Iblandt de seneste års videnskabelige arbejder i Norden findes danske
undersøgelser af denne art på meget forskellige felter. Exempelvis
kan nævnes professor F. Schiern’s bevisførelse for, at den tyrkiske
halvmåne, Islams symbol, der tidligere var anset for et lån fra By
zans, i virkeligheden har en langt ældre, national og hedensk oprind
else, og docent Jul. Lange’s påvisning af, at et ægyptisk plante
ornament, der i moderlandet er udtryk for en ejendommelig symbolik,
senere efter sine vandringer og omdannelser i Orienten genfindes som
O O O
det græske ioniske kapitæl.
En dansk forsker, der for en væsenlig del har behandlet sådanne
æmner, er etatsråd dr. Lunv. Muller. Med grundig arkæologisk og
numismatisk viden og et betydeligt kendskab til antik litteratur for
ener denne forfatter et klart blik og en sikker kombinationsævne.
Blandt hans ældre skrifter liøre især tvende her hen. Hans Un
dersøgelse af et gammelt persisk Symbol 1 gælder »storkongens» emblem,
V, der fra Achæmeniderncs herskerslægt er gået over til senere dy
nastier, endnu er brugt af Sassaniderne flere århundreder hen i den
kristelige tidsregning og fremdeles adopteres af nabokonger i ludus
landet. Dette old-persiske emblem er af andre forklaret som en nogle
eller som solens tegn; forfatteren anser det derimod for en speciel
variation af den ældgamle asiatiske symbolik, der lader en cirkel eller
ring betegne evigheden og verden, idet de persiske undersåtter i
»kongernes konge» så selve guddommen, det evige, åbenbaret. 2
1 1864 65; bægge i Kgl. D. Yidensk. Selskabs skrifter, ste rækkes 3dje bind.
2 Senere har dr. Midler i hvert fald med vægtige grunde hævdet sine i
dette skrift fremsatte anskuelser overfor Normanden professor Holmboe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
