Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGEKORSETS ANVENDELSE OG BETYDNING I OLDTIDEN. (159
I skriftet om Hermesstavens Oprindelse 1 søger dr. Muller at godt
gøre, at slange sceptret ikke er et oprindelig græsk symbol, men
tidlig er indført fra Asien og lånt fra Baal, idet den historiske tids
Hermes vistnok har udviklet sig af en ældre type, der har megen
lighed med hin semitiske guddom. Også Hermes-stavens slyngninger,
der fra først af ikke ere dannede af slanger, men af en ring med to
Hige foroven, synes at måtte sættes i forbindelse med den old-asiati
ske forestilling om ringen som et sindbillede for evigheden og ver
den. Selve slange-figurerne endelige re næppe nogen original græsk
ornamentation, men have deres forbillede i Asien, hvor slangen fra
gammel tid af betragtedes som symbol på intelligens og udødelighed.
Rækken af dr. Mullers skrifter har nylig modtaget en værdifuld
forøgelse i en större afhandling om Hagekorsets Anvendelse og Betyd
ning i Oldtiden}
Det såkaldte hagekors (fransk: »croix gammée»; engelsk: »fylfot»,
o: mangefod eller en forvansket udtale af firfod) er et tegn, der alle
rede længe har tiltrukket sig forskeres opmærksomhed på grund af
den vidt. udbredte og særdeles forskelligartede brug, det har været
underkastet. Fra den simple form, som er den oprindelige og
vedbliver at være den almindelige, udvikler det sig til mere kunstige
skikkelser, idet t. ex. vinkelbenene blive til buer og udpyntes ved
tilsætninger, eller centrum dannes af en lille cirkel. I en mængde
ornamenter udgör dette tegn grundæmnet; en af de almindeligste
raæandre synes at være fremkommen af en række hagekors, forbundne
ved linjer. Tegnet er fundet på genstande fra en meget fjærn, for
historisk oldtid, og det spiller endnu den dag i dag en rolle. Det
har været benyttet af mangfoldige nationer under såre afvigende
kultur- og religionsformer. Det har endelig haft en forbavsende geo
grafisk udbredelse; dets spor træffes over störste delen af den gamle
verden, fra det atlantiske hav til det stille hav, fra de skandinaviske
lande indtil Afrikas Middelhavs-kyster og øen Ceylon.
Nogle steder synes det, at hagekors-figuren kun må opfattes som
et ornament, t. ex. i pompejanske gulvmosaiker, hvor den veksler
med andre sirater, og på enkelte smykker; men i mangfoldige til
fælde slår denne udtydning ingenlunde til. Når således tegnet på
indiske, syd-europæiske o. fl. mønter ofte udgör typen, o: den eneste
eller principale fremstilling; når det findes under bunden på plumpe,
uforsirede aske-urner; når det i Danmark er udhugget på en rå, lidet
tildannet runesten (Snoldelev-stenen) og i Sverig på en klippevæg (i
Bohus-län), höjt oppe og alene, da kan der i alle disse tilfælde
ikke være tale om ornamental brug.
1 Endel af dette skrifts væsenligste idéer ere vel tidligere offenliggjorte i afhand
lingen Religiøse Symboler af Stjerne-, Rors- og Cirkelform hos Oldtidens Kulturfolk
(Yidensk. Selsk. skr. ste r. 3dje bd.); men dels have de i realiteten modtaget forand
ringer, dels fremtræde de nu i en langt mere fuldstændig og gennemført form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
