Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAGEKORSETS ANVENDELSE OG BETYDNING I OLDTIDEN.
hele folkeklassens landområde vidne herom ; ligeledes guld-brakteater og
andre smykker (germaniske ringe, en mosaikperle fra Bornholm); ridetöj
og våben (en stigbøjle fra Sverig, en germanisk sværdskede med tegnet
fire gange indlagt); endelig gravurner og lerkar. Særlig træffes hage
korset på adskillige genstande af de bekendte slesvigske og fynske
mosefund, på kamme, jærnsværd, en pilespids. Ikke sjælden er tegnet
ledsaget af runeskrift; således på et par pragtfulde germaniske spyd
blade (fra Brandenburg og Volhynien), på guld-brakteaterne og på
den foran nævnte danske gravsten. I denne mangfoldige anvendelse
se vi de forskellige øjemed udtrykte: det rent dekorative, det magiske
og det symbolske.
Sandsynligvis har der for flere af aserne i den germanisk-nordiske
mythologi existeret hellige tegn. For Thor var det hammer
mærket; hammeren findes indhuggen på runestene, og mange jord
fundne smykker af dens form, åbenbart amuletter, ere vidnesbyrd om
dens symbolske brug i alle tre nordiske riger; udtrykkelig siges det
i Hakon den gode’s saga, at höjtids-drikkehornet signedes med ham
merens tegn. Efter hvad der er anført om bronzealderen, må det
fremdeles formodes, at det tre bue de tegn på den udviklede asa
læres tid, blandt hvis oldsager det er fundet på våben og brakteater,
har repræsenteret solguden, Frej. Hagekorset endelig kan ikke
henføres til denne gud, da det ofte er anbragt ved siden af triskelet;
den slutning ligger da nær, at det har været viet den højeste gud,
Od in, og at der hentydes til dette tegn, når det i Ynglinga-saga
hedder, at Njord på sottesæng ristede sig til Odin med spyds-od. Som
gudens hoved vilde da mulig det store mandshoved på brakteaterne
kunne tydes; endvidere de afbildede heste og okser som offerdyr,
fuglene som Odin’s ravne eller ørne, og et spyd, der ensteds udgår
fra hovedets mund, som dødsspydet »gunguir». Kredsbevægelsens tegn
måtte egne sig vel til at symbolisere den af aserne, hvis navn, Wodan,
udledes af et ord, der betyder bevægelse. Det synes altså, som
om den nordiske gude-trias, hvis billeder i det store Upsala-gudehov
eré os beskrevne af den gamle krønikeskriver, har ejet hver sit af de
symbolske tegn: hammer, triskele og hagekors 1.
Hvorvidt hagekorset i oldtiden har været benyttet af finske
folkeslag, er tvivlsomt. Et par bronzespænder fra det egenlige Fin
land og fra Meriernes grave i Øst-Rusiand afgive et for ringe ma
teriale, til at der derpå kan bygges nogen bestemt anskuelse. Endnu
i vore dage træffer man tegnet som ornament på linnedbroderi hos
Finlands bønder og hos en finsk stamme i Syd-Rusland, Mordvinerne.
1 Kammerherre Worsaae, der i mange år har gransket over brakteat-fore
stillingerne og nylig fremsat sin interessante tolkning af billederne på de to store
danske guldhorn, har andre anskuelser om de nordiske symboler.
664
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
