Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. K.
47
Nordisk tidskrift. 1880.
HAGEKORSETS ANVENDELSE OG BETYDNING I OLDTIDEN.
Snarere kan tegnet i de slaviske lande, hvorfra bl. a. de ka
rakteristiske handels-plomber med hagekorset som købmands-mærke
skrive sig, have repræsenteret et nationalt gude-symbol, især da det
på mange af de fundne lerkar fra Böhmen og Litauen er anbragt
under bunden. I så fald har det været symbol for den höjeste eller
solens gud, Ferun eller Perkun, og er medbragt fra Asien.
Endelig har hagekorset været i brug hos de kristne. Det findes
næmlig hyppig (fra det 3dje århundrede af), malet eller indhugget,
blandt andre kristelige symboler i romerske katakomb-grave.
Tegnet, der her er aldeles uafhængigt af den tidligere brug hos
Italerne, er vistnok blevet valgt på grund af formen, der kunde al
ludere til Kristi kors og dog ligesom dølge dette for verden. Men
også efter at kristendommen var bleven stats-religion, og der ikke
mere kunde være tale om nogen skjult symbolik, vedligeholdtes brugen
af hagekorset i Italien. Det træffes, foruden i grave, anvendt i den
kirkelige ornamentik, ja selv på verdslige genstande fra de følgende
århundreder.
I den øvrige del af det vest-romerske rige, hvor hage
korset på så mange steder havde spillet en rolle i de hedenske reli
gioner, blev symbolet måske netop derfor ikke optaget af
kristendommen. Flere af de foran nævnte, i forskellige europæiske
lande fundne genstande skrive sig sandsynligvis fra overgangs-tiden,
men ikke fra den nye læres tilhængere. Endnu i slutningen af det
Bde århundrede udtale koncilier i Flandern og Tyskland forbud mod
hedensk gudstjæneste og hedenske skikke.
Senere hen i middelalderen, da det hedenske tegn havde
tabt al betydning, har den katholske gejstlighed, vistnok under impuls
fra Italien, oftere anbragt hagekorset som et ornament på kirkelige
klæder, klokker, messing-gravplader o. desl., både i England, Frank
rig og Tyskland.
1 forbindelse med anvendelsen under hedenskabet står derimod
sandsynlig enkelte britiske genstande fra den ældste kristelige tid:
et manuskriptblad af Johannes-evangeliet, en ring til et jagthorn
m. m., der prydes af hagekorset eller beslægtede ornamenter.
På lignende måde stammer tegnet, når det i Norden i middel
alderen og den nyere tid er benyttet til forskellig verdslig brug:
som møntmærke, heraldisk emblem eller bomærke, rimeligvis fra det
hedenske tegn, ligesom dets forekomst på en meget gammel dansk
døbefont (Vamdrup) og på en kristelig, svensk runesten (Herrestad)
vistnok må forstås som rent ornamentale, hedenske reminiscenser.
665
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
