Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
ker, og benyttede lejligheden så godt, som det lod sig göre i en
ikke altfor rigelig tilmålt tid og under forhold, som fremhöd vanske
ligheder: ti de allerfleste af de store relieffer lå endnu vandret på
gulvet og skulde derfor egenlig helst betragtes i fugleperspektiv.
Men derved var intet at göre, og andre betragtere vare ikke heldi
gere end jeg. I det jeg byder læsere i norden udbyttet af, hvad jeg
så, er det ikke min hensigt at give nogen udforlig fremstilling af alt,
hvad der er fundet og opdaget i Attalernes gamle kongestad. Om
hvad der angår foretagendets historie, de arkitektoniske undersøgel
ser af Avgustus’s og Roma’s tempel og gymnasiet så vel som de
fundne indskrifter, vilde jeg intet andet kunne meddele end et ud
drag af, hvad man kan læse på andre steder 1, og anser ikke et ud
drag eller en oversættelse for egnet for »Nordisk tidskrift». Mine
studier have gået ud på det, som man virkelig på første hånd kunde
studere i Berlin, det vil sige skulpturværkerne fra Attalernes tid, som jo
også allevegne anerkendes for uden sammenligning at udgøre den
vigtigste del af det hele fund. Dette gælder da især om relieffet af
gudernes hamp mod giganterne, der übestridelig er en af de mægtigste
og mærkeligste levninger af hele oldtidens kunst; det både i omfang og
betydning mindre relief af Telefos-sagnet var under forholdene i mu
seet under mit ophold i Berlin langt vanskeligere at få tilstrækkelig
at se: brudstykkerne af det lå på gulvet mest i den bageste del af
et temmelig slet belyst rum. Det frembyder desuden meget store
vanskeligheder for en tilfredsstillende fortolkning i det enkelte.
Den række af herskere, under hvilken Pergamon blomstrede som
hovedstad for et uafhængigt og anseligt rige, omfatter et tidsrum af
henimod halvandet hundrede år, fra 280 indtil 133 før Kristus-Eiget
var med en vis historisk, nødvendighed dukket frem af det kaotiske
virvar, som fulgte efter Aleksander den stores död, og gik atter som
en del af provinsen Asia op i det romerske verdensherredømme.
Men hvad vi vide om kunsten i Pergamon, berettiger os til at antage,
at den ikke er blevet udøvet med ligelig intensitet i denne korte
periodes forlob: den har haft sit bestemte moment, i det don er båret
1 Især i Die Ærgebnisse der Ausgrabimgen zu Pergamon, vorläufiger Berioht
von A. Conze, C. Humarm, R. Bohn, H. Stiller, G. Lolling und O. Raschdorff. Berlin
1880. Meget orienterende er også Conze’s lille foredrag (Pergamon) i videnskaber
nes akademi d. 29 januar 1880 (særskilt udgivet).
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
