Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NYE SKULPTUR-FUND I PERGAMON.
op af et historisk bølgeslag og atter har tabt sig med dette. Dette
antyder, hvad der også tilfulde bekræftes af den pergameniske kunsts
levninger, at den har været noget andet og mere end en blot repræ
sentation af den almindelige hellenistiske kunst; at den naturligvis
med den tidligere rige og höje græske kunstudvikling til forudsæt
ning har skabt noget nyt og ejendommeligt i kraft af et selvstæn
digt initiativ. Dette initiativ er fremgået af Pergamons lokale historie;
men dets kunstneriske resultat er blevet et mærkeligt, uundværligt
led i menneskehedens almindelige historie.
Det pergameniske dynastis hovedbedrift var den sejrrige kamp imod
det halvvilde galliske folk, der som et frygteligt våben var trængt
lige ned til hjærtestederne i Syd-Evropas liv (Roms brand 390, kampen
ved Dclfi 278). Omtrent på samme tid som én gren af Gallerfolket
drog ned i Hellas, hvor den ved Delfi blev tvunget til at vende om,
gik en anden imod syd-øst og banede sig vej til Lille-Asien (279).
Gallerne hærgede og plyndrede dette land og beherskede dets kyst
strækning, krævende tribut af alle folkeslag på denne side af Tavros,
indtil Attalos den første af Pergamon (241—197), omtrent 40 år efter
deres indvandring, i et slag ved selve sin hovedstad knækkede deres
magt, hvorefter han antog kongenavn, som hans forgængere ikke
havde båret. Ved hans og hans efterfølgers, Evmenes den andens
(197 —159) kampe imod dem indskrænkedes deres råderum til en pro
vins af det indre Lille-Asien (»Galatien»). Hele dette sammenstød
mellem Romerne og Grækerne på den ene side og Gallerne på den
anden betegner i højeste betydning en vending, en frontforandring i
Evropas historie: fra nu af spiller forholdet imellem Syd-Evropas kultur
folk og Nord-Evropas ukultiverede stammer hovedrollen, medens de
tidligere kun havde vidst såre lidet om hinandens tilværelse.
Den græske kunst var på hin tid endnu i fuld besiddelse af sin
uovergåede plastiske dygtighed, som den næsten udelukkende havde
udviklet gennem den ideale fremstilling af selve den helleniske type.
Barbarerne havde den hidtil kun lidet ænset, allerede af den grund, at
de orientalske barbarer de eneste, som Grækerne hidtil rigtig havde
kendt ikke mand for mand indgød dem synderlig agtelse. Kong
Agesilaos lod en gang nogle krigsfangne Persere klæde nøgne af og
sælge som slaver, for at hans egne soldater af østerlændernes hvide,
blødagtige kroppe kunde slutte sig til deres mangel på dygtighed
og udholdenhed som krigere; Spartanerne kunde ikke bare sig for
Nordisk tidskrift. 1881. •
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
