Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
Pallene’s landtunge. Figurerne i disse grupper vare omtrent to alen
høje. Også til denne efterretning har man knyttet en kombination.
Man har efter hånden i forskellige italienske og franske museer
(Venedig, Rom, Neapel, Aix og Paris eller St. Germain) påvist en
halv snes temmelig små marmorfigurer, som allesammen have noget
ejendommeligt til fælles med de ovenfor omtalfe store marmorværker:
en vis alvorlig, sandru og gribende realisme i skildringen af kampen
eller døden ti de fleste af dem ere fremstillinger af sårede eller
døde. I det de store figurer tjæne til oplysning om de små, kaste
disse igen noget lys tilbage på hines kunstneriske karakter, give os
et bredere, sikrere indtryk af en særlig retning i den antike plastik.
Dertil kommer, at af disse mindre figurer fremstiller halvdelen netop
Gallere, hvilket man af sikre kendetegn kan slutte; ja en af dem
ligner endog i motivet stærkt statuen af den døende Galler på Capi
tol. Tre af dem ere orientalere (Persere), en er en amazone, og en
kan temmelig sikkert bestemmes som en gigant; kunstneren har til
billedet af denne mythiske karakter tydelig nok benyttet træk af de
barbariske folk, især Gallerne. Den lærde Heinrich Brunn i Milnchen,
der næppe har sin ligemand i kendskab til de talløse spredte notitser,
hvoraf den litterære del af den græske kunsthistorie består, var den
første, som vandt oversigt over disse forhold, af hvilke flere dog en
keltvis tidligere vare rigtig forståede; og i 1865 fremsatte han den
påstand, at hine små raarmorfigurer vare originale levninger af de af
kong Attalos til Athens Akropolis skænkede statuegrupper. Denne
opfattelse er siden blevet almindelig gældende i Tyskland så vel i
lærde skrifter som i populære bøger og i kataloger.
Men endda tör det være tilladt at ytre tvivl om dens rigtighed.
Det er vistnok en sand fortjæneste at have påvist den indbyrdes for
bindelse mellem disse nu i så höj grad spredte kunstværker, og der
er vel også nogen sandhed i at sætte dem i forbindelse rned Attalos’s
gave til Athen. Kun tror jeg, at man må lade sig nöje med at be
tragte dem som senere antike kopier hvad der allerede har virkelig
betydning —, og at man ingenlunde bör gå så vidt at opfatte dem
som selve originalerne, der vel også snarest have været af bronze.
Dertil er der efter min mening blandt flere grunde den aldeles af
görende, at det egentlige kunstneriske arbejde i figurerne, deres udførelse,
for største delen er af temmelig underordnet rang, og at de i denne hen
seende slet ikke tåle sammenligning med de store marmorværker på Capi-
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
