Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i)E NYE SKULPTUR-FUND I PERGAMON.
somste kritik må anerkendes for at have den höjeste grad af sand
synlighed for sig. Dog bör det både med hensyn til disse værker
og de nye fund ikke ganske overses, at Pergamonskolens beröm
melse i oldtiden i teknisk henseende fortrinsvis knyttede sig til arbej
det i metal (især torevtik, ciselering), og at det således er muligt, at
vi, som (foruden nogle mønter) alene have marmorværker tilbage, i
dem ikke have den egenlige blomst af skolens tekniske dygtighed.
Men hvilken skat eje vi for øvrigt ikke i disse værker, statuen
og gruppen! Vi se her den græske kunst endnu i sin fulde kraft,
skönt det allerede stunder mod enden, kaste sig ind i en væsenlig
ny retning, vi se den med en hårfin realistisk iagttagelse gengive en
fremmed racetype, barbarernes friske naturkraft, der nu synes at
fylde dens interesse lige så meget som fordum den ædle græske
skikkelse selv. Ingen tidligere eller senere kunst har løst en opgave
af denne særegne art med tilsvarende plastisk dygtighed. Dertil
kommer endnu, hvad der har et enestående værd fra et ethnologisk
synspunkt, at den race, som her er fremstillet, slet ikke længere ken
des i den rene, üblandede ejendommelighed, som den endnu havde
i hin periode af oldtiden. Og med hvilken alvor, med hvilken re
spekt er den ikke opfattet af Grækerne! Hvor have de ikke gjort
store öjne ved at se noget for deres tænkemåde så fremmed, noget
så »barbarisk» og dog så modigt, höjsindet og stort, som at manden,
hellere end at pines i det siste öjeblik af tanken om, at hustruen
skal hengives til trældom og skændsel, støder hende ned og selv følger
umiddelbart efter hende i døden! Den første klang af de nordiske
folks tragiske poesi er her givet os af den höjt udviklede græske kunst.
Foruden hin lille notits hos Plinius have vi fra Pavsanias’s side
en vigtig efterretning om den pergameniske billedhuggerskoles opgaver.
I sin beskrivelse af Athens Akropolis fortæller han, at Attalos den
første ved dens sydlige mur havde ladet opsætte 4 fremstillinger
at del. var grupper af fritstående statuer, kan sluttes af flere omstæn
digheder, bl. a. af det fundne fodstykke —, af hvilke den ene netop
havde Gallernes nederlag i det nord-vestlige Lille-Asien til æmue,
medens de tre andre handlede om sådanne begivenheder af historie,
sagn og rnythe, i hvilke man på græsk vis har set forbilleder på kam
pen mod de nye barbarer, næmlig Athenernes egen berømte sejr
over Perserne ved Marathon, Athenernes kamp i oldtiden mod ama
zonerne, og endelig gudernes sejr over giganterne i Thrakien ved
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
