Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NVTii SKULPTUR-FUND I PEKGAMON.
Kunstneren er ved fremstillingen af guderne og deres fjender åben
bart gået ud på den størst mulige mangfoldighed, afveksling indivi
dualitet kunde man sige, for så vidt som man kan tale om individualitet
i mythernes ideale verden. Man fejler næppe ved at antage, at der
heri stikker en hel del antikvarisk lærdom fra kunstnerens side, at han
med flid har fremdraget de særlige træk, som forefandtes i fortidens
litteratur og kunst om de enkelte guders og om giganternes skikkelser,
hvilket også vilde stemme godt med tidsalderens hele åndsretning,
dens kritisk-antikvariske og filologiske studier, der jo netop i det lærde
Pergamon havde et af sine störste drivhuse. Lærdommen udelukker
imidlertid på ingen måde en frodig og fyrig fantasi; også den nyere
kunst havde jo lige som litteraturen sit »lærde tidsrum», i hvilket nogle
af de kraftigste skabende genier have hørt hjemme (Rubens f. ex.).
Medens man i ældre billeder af gigantkampen, især vasemalerier,
ser giganterne aldeles ensformig fremstillede som krigere, i rent menne
skelig skikkelse, kun rustede med de sædvanlige græske våben, finder
man dem her
undertiden fremstillede ganske som mennesker,
enten nögne eller mer eller mindre rustede;
undertiden som mennesker, hvis hen går ud i slanger;
undertiden (enten som mennesker eller som slangemennesker), for
synede med vinger,
enten med ét par eller med to par.
Disse mange kombinationer give allerede en rig afveksling; dertil kom
mer endnu en enkelt rent usædvanlig blandingsform: en menneskelig
figur med løvehoved, løvepoter og slangeben. Man kan næppe antage,
at den pergameniske kunst ligefrem fra nyt af skulde have »skabt»
former for mythiske figurer: hvert enkelt træk har sikkert haft en æl
dre hjæmmel; det for tidsalderen ejendommelige ligger i, at så mange
forskelligheder ere fremdragne og samlede i ét værk. Ikke mindre
vise gudernes figurer, hvor langt kunsten her er kommet bort fra den
ældre græske plastiks ånd, der hvorledes opgaven end lød vendte
alt hen i retning af den simple menneskeskikkelse og fandt en uud
tømmelig tilfredsstillelse i den ideale fremstilling af den, således at de
fra endnu ældre tider stammende, og fra andre folkestammer indvan
drede, sammensatte og fantastiske former aldeles trængtes i baggrunden.
Ved Panathenæer-festen, som den fremstilles paa Parthenous celle
frise, have fjorten medlcmtner af den olympiske slægt givet møde som
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
