Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
nådige tilskuere; men forskellen mellem guder og mennesker og mellem
guderne indbyrdes er fremhævet så lidt som muligt til stor sorg for
fortolkerne, der ved bestemmelsen af de fleste figurer savne stötte
punkter i attributer og ydre kendetegn, medens guderne selv slet ikke
synes at føle savnet. På det pergameniske relief er det ikke nogen
mangel på attributer, der volder fortolkerne sorg; der er snarere en
altfor stor rigdom, og flere af dem høre til de sjælden forekommende,
der tyde hen på særegne mythologiske traditioner. Hvem er f. ex.
den unge gudinde, der svinger en af en slange omsnoet vase som sit
våben? Til den rige variation af gudefigurerne selv kommer endnu
mangfoldigheden af de dyr, som ledsage dem: heste, löver, ørne,
slanger, hunde, eller blandingsformer som hav-heste og hav-kentaurer.
Således er den pergameniske gigantkamp måske »morsommere» fol
en modern betragtning og vilde især have været det, hvis vi kunde
have set det hele bevaret end de berömte friser af den ældre græske
kunst: gigant-, kentaur- og amazone-kampene fra Thesevs-templet i
Athen, Apollons-templet i Phigalia, Mavsoleet i Halikarnassos osv. osv.,
eller end selve Parthenons herlige cellefrise. Denne forekommer os
moderne mennesker let noget vel monoton: vor tid har ikke længere
den sans for menneskeskikkelsens ethiske skönhed, som kunsten her
fejrer gennem hundreder af figurer i en frise af over 500 fods længde.
Og dog er den rene linje og den fine form i Parthenons figurer det
ypperste, som verden i denne retning har frembragt noget, som på
det almen-menneskeliges vegne må være os meget mere magtpåliggende
end den græske mythologis brogede fabler. Det pergameniske relief er
en stor og pragtfuld mythologisk billedbog; den er som sådan et ge
nialt og storartet værk, og, selv i stumper og stykker, som vi have
den tilbage, endnu underholdende.
Af det kunstmythologiske ville vi tillade os at fremdrage et enkelt
træk, næmlig fremstillingen af giganterne særlig som menneskefigurer
med slangehen h Vi ville gøre denne form til genstand for en i
1 Det fortjener ved denne lejlighed ej at glemmes, at en dansk lærd, Dr. V. Pingel,
i en latinsk disputats: De Qigantibusfabularum Grcecarum, som han udgav og forsvarede
1864, udtalte om den store Gigantomachi paa alteret i Pergamon, som Ampelius om
taler, men som dengang ingen tænkte paa muligheden af at genfinde, at giganterne
der sandsynligvis vare fremstillede med slangehen. Pingel slutter dette af Apollodoros’
beskrivelse af giganterne og af hans forhold til Pergamon. Forøvrigt går min frem
stilling af denne sag i en anden retning end Pingels, der som filolog lægger hoved
vægten på de litterære kilder.
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
