Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE NYE SKULPTUR-FUND I PERGAMON.
strængere forstand &Mns£mythologisk betragtning, det vil sige: undersöge
den fra formens side, idet vi kun i anden linje tage hensyn til, hvilke
mythologiske navne der knytte sig til denne form. Vi gå herved ud
fra, at der imellem mythiske figurer, som fremstilles i samme form,
også er en eller anden mythisk sammenhæng, til trods for, at de
kunne bære ganske forskellige navne. Mythologien har tidligere måske
noget ensidig taget sit udgangspunkt i navne og benævnelser og over
hovedet i det, som kun meddeles gennem sproget, og overset, at den
billedlige form, især hos et så billedlystent folk som grækerne, må an
tages at have havt lige så stor betydning som navnene med hensyn til
de mythiske forestillingers énhed, sammenhæng, forhold, oprindelse.
Vort første spørsmål går da ud på, om den græske forestillings
verden ikke også kender andre figurer af denne sammensatte form:
mennesker med slangeben. Jo der findes virkelig flere. Således den
skythiske mø Ekidna, som levede oppe i det kolde nordens skove,
og som ved Herakles blev stamraemoder til den skythiske slægt.
Fremdeles vindguden Boreas. Han antoges ligesom giganterne at høre
hjemme i Thrakien, eller som Ekidna at høre hjemme i Skythien, i
hvert fald i norden, hvorfor han også repræsenterer nordenvinden.
Ellers fremstilles han som vinget mand i hel menneskeskikkelse; vi
have kun en enkelt, men aldeles sikker, efterretning om, at han
på et meget gammelt kunstværk er afbildet med slangeben, og da
uden tvivl også med vinger, altså i samme sikkelse som flere af
hans landsmænd giganterne på det pergameniske relief. Denne be
synderlige forbindelse af vinger og slangeben, af det flyvende og
det krybende, af luft og jord, findes ellers kun yderst sjælden på et
eller andet gammelt vasebillede, hvor skikkelsen da må forklares enten
som cn gigant eller måske som Boreas eller en af de store storm-dæmouer-
Tyfon, Tyfoeus, som af forfatterne udmales i aldeles vild fantastisk
skikkelse. Den simplere sammensætning af menneske og slange finde
vi atter i et par skikkelser af den attiske sagnkreds: Kekrops, Ätti
kas gamle konge, der omtales enten som landets eget barn (autoch
thon), eller som invandret fra Ægypten, og Erichthonios, jordens
sön og Atbene’s fosterson, der også i ren slangeskikkelse vogtede hen
des helligdom i Athen. På flere antike billedværker ser man jord
gudinden, Ge, hævende sig halvt op af jorden, ligesom på det perga
meniske relief, og overrækkende Pallas Athcne sönnen Erichthonios,
der da er fremstillet helt som lille barn, medens undertiden Kekrops
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
